Dubai
Velkommen til Dubai, Mellemøstens svar på Miami – en metropol der opfylder alle dine drømme! I Dubai kan du spille golf om morgenen, bade i 25 graders varmt vand om dagen og afslutte med lidt skiløb om aftenen. Dubai passer til alle: børnefamilier, ferie med vennen/veninden, singler, par, luksuselskere og rejsende på budget. Her venter vidunderlige strande og aktiviteter i en uendelighed! Og prikken over i’et – når du rejser til Dubai tager flyveturen kun ca. 6 timer.
Populære rejsemål - Dubai
Se alleJumeirah Beach & Dubai Marina
De Forenede Arabiske Emirater, Dubai, Jumeirah Beach & Dubai Marina
Fra 6.629 kr.
Dubai Palm Jumeirah
De Forenede Arabiske Emirater, Dubai, Dubai Palm Jumeirah
Fra 7.174 kr.
Dubai Al Barsha & Barsha Heights
De Forenede Arabiske Emirater, Dubai, Dubai Al Barsha & Barsha Heights
Fra 4.980 kr.
Bur Dubai & Deira
De Forenede Arabiske Emirater, Dubai, Bur Dubai & Deira
Fra 4.179 kr.
Mere om rejsemålet
Flyv med Emirates til Dubai
Dubai vil helt sikkert tage dig med storm. Her stræbes der altid efter at ligge i verdensklasse, i alt hvad man foretager sig. Derfor hører enorme skyskrabere, marinaer med luksusyachter, kunstige øer og elegante restauranter til dagligdagen. Du flyver til Dubai med prisbelønnede Emirates, flyturen er ca. 6 timer og ikke meget længere end til De Kanariske Øer.
Dubais forskellige bydele
I Dubai findes der intet mindre end 4 centrummer beliggende i seks forskellige bydele. Dubai Downtown er en moderne bydel, hvor meget af det vi forbinder med Dubai kan findes. I Bur Dubai, som er en lidt ældre del af Dubai, er der mere roligt og med større fokus på kultur. Her finder du også Dubai Museum.
Dubais primære badeområde er Jumeirah Beach & Dubai Marina, og her ligger også det store vandland Wild Wadi Water Park. Dubai Jebel Ali er et roligt strandparadis, som er beliggende ved siden af den fine golfbane et stykke udenfor Dubai, og den kunstige palmeformede ø Palm Jumeirah huser nogle af områdets mest luksuriøse hoteller.
Shopping i Dubai
Shopping i Dubai slår det meste - mærkevarer, tasker, ure og elektronisk udstyr findes i et stort udvalg. Desuden er Dubai centrum for guldhandel og guldprisen ligger på ca. det halve i forhold til Danmark.
Dubai Mall og Burj Khalifa
Dubai Mall er verdens største shoppingcentrum med 1.200 butikker, skøjtebane og hajakvarium. Ved Dubai Mall ligger også verdens højeste bygning, Burj Khalifa, et imponerende stålklædt tårn, som strækker sig 828 meter direkte op i skyerne.
Børnene elsker både det gigantiske akvarie og den lille dyrepark ved Dubai Mall. Her finder du også en anden af byens vilde seværdigheder, Dubai Fountain – en imponerende fontæne, hvor vandet skyder 100 meter op i luften akkompagneret til musik. Især ved solnedgang er dette en fantastisk oplevelse.
Tips til aktiviteter i Dubai
Hvis du kan lide at spille golf, vil du helt sikkert trives i Dubai. Her er 18-huls banerne blandt verdens bedste og mest luksuriøse. Hvis golf ikke lige er dig, kan du også prøve at stå på ski indendørs – Ski Dubai tilbyder bakker til både ski, snowboarding og kælkning.
En bådtur i Dubai Creek, bugten som deler byen i to dele, er også et must. I vandlandet Wild Wadi Water Park er både store og små underholdt i de over 30 vilde attraktioner. Hvis du vil forkæle dig selv, er der Afternoon tea på verdens eneste 7-stjernede hotel, Burj Al Arab, en fantastisk oplevelse. Dubai Museum i bydelen Bur Dubai er også et besøg værd. Her kan man høre alt om beduinernes liv og Dubais udvikling og historie.
Dubais fantastiske hoteller
Hotellerne i Dubai er i verdensklasse. Nattelivet er fuldt af barer, diskoteker og natklubber med livemusik. Ikke langt fra hotellerne ligger kilometerlange hvide og rene strande. Tag til de fantastiske strande ved Jumeirah Beach. Windsurfing, vandski og dykning i behagelige vandtemperaturer, er blot nogle af de aktiviteter der tilbydes.
Strandene i Dubai
Ikke langt fra vores hoteller ligger de skønne hvide strande på rad og række langs den 15 km. lange Jumeirah Beach. Windsurfing, vandski og dykning er blot nogle af de aktiviteter, som du kan nyde i de behagelige vandtemperaturer under din rejse til Dubai.
Krydstogter fra Dubai
Du kan også vælge at tage på krydstogt fra Dubai og opleve mere af De Forenede Arabiske Emirater og nabolandet Oman. På krydstogtet kan du kombinere spændende storbyer, spektakulær arkitektur og storslåede naturoplevelser med afslappede pool-hangouts og spabesøg ombord.
Her kan du læse mere om alle vores rejser til De Forenede Arabiske Emirater.
Tidsforskel
Dansk tid +2 timer (ved dansk sommertid) og +3 (ved dansk vintertid).
Valuta
Valutaen i Dubai er Arabiske dirham (AED).
Transfer
Fra Dubai lufthavn til hotellerne tager det ca. 30-60 min. Grundet strikse parkeringsforhold for busser, minibusser og biler i lufthavnen i Dubai lufthavn kan ventetid på 30-60 minutter forekomme. Dette skyldes, at transferbusserne først må køre frem til terminalen, når alle gæster er kommet ud fra bagageområdet. Trafik i lufthavnsområdet kan også påvirke ventetiden i lufthavnen. Under nytår kan transfer tage op til 1 time ekstra pga. forskellige events. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.
Strande
Dubai har fantastiske strande med krystalklart vand. Der er god plads på strandene. Det er forbudt at bade topløs. Samtlige pools har temperaturkontrol, hvilket indebærer at de altid har en behagelig temperatur.