Rejs til badebyen Hikkaduwa - en af Sri Lankas ældste og mest populære feriebyer, med en lokal stemning. Det er et ferieparadis for dig, som kan lide at bruge dine feriedage på dykning og snorkling, og er et perfekt udgangspunkt for udflugter i området. Om aftenen vågner strandbarerne, og her er et tilbagelænet og herligt strandliv.
Populære hoteller - Hikkaduwa
Se alleMere om rejsemålet
Hikkaduwa - surferparadis med smukke strande
Det var her de første turister kom, og tidligt i 60'erne forvandledes denne lille fiskerby til det populære rejsemål, det er i dag. Her finder du en dejlig lys og finkornet sandstrand, som indbyder til herlige badeture og et ferie paradis for dig, som holder af at dykke og snorkle. Byens iøjefaldende hvide sandstrande og de magiske koralrev bringer turister fra hele verden. Om aftenen fortsætter livet omkring strandene på flere strandbarer, der har åbent til langt ud på aftenen.
Barer og fiskerestauranter
Kan du lide at danse, har byen et populært natteliv, og om aftenen er her et stort udvalg af restauranter og barer at vælge imellem. Gå ikke glip af et besøg på en af de lokale fiskerestauranter, her kan du blandt andet nyde den lokale hummer til en særdeles rimelig pris.
Hikkaduwas Galle og Colombo
Der er mange ting, man kan foretage sig i Hikkaduwa. Byen ligger langs hovedvejen, som går mellem Galle og Colombo. Du kan nemt tage til Kandy, som er en bjergby, hvor du kan vandre gennem smukke haver og indsnuse Sri Lankas smukke natur. Fra Hikkaduwa er det også nemt at tage til Galle, som er den sydlige provins hovedstad, en by der byder på en farverig koloni historie og hollandsk indflydelse.
Oplev det hele på en kombinationsrejse
Nu kan du opleve alle Sri Lankas højdepunkter på en helt unik kombinationsrejse. Rejsen starter i Colombo og fortsætter ind i landet til nationalparker og junglelandskaber i Habarana, inden den første uge slutter i tempelbyen Kandy. Den anden uge tilbringes på et af vores hoteller i Bentota, Negombo eller Hikkaduwa.
Her kan du læse mere om alle vores rejser til Sri Lanka.
Tidsforskel
Dansk tid +4,5 timer.
Transfer
Fra lufthavnen til de første hoteller i Hikkaduwa tager det ca. 2,5 time i bus. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen. Transfertiden kan variere afhængig af trafiksituationen.
Strande
Strand med lyst, finkornet sand. Strøm og høje bølger kan forekomme. Stranden er de lokale fiskeres arbejdsplads. Det er forbudt at bade topløs.
Apollo har intet personale i Hikkaduwa, men vi repræsenteres af vores lokale, engelsktalende samarbejdspartner. Aktuelt telefonnummer står på billetten.