I Ayia Napa kan du nyde et solsikkert klima, turkisblåt vand, utroligt smukke strande og antikke kulturskatte. Ayia Napa er kendt for sit natteliv, men egner sig også godt til en afslappende parferie på et af vores hoteller nær stranden. Det skønne strandliv kombineret med gode udflugter og charmerende restauranter gør Ayia Napa til et af Cyperns mest elskede rejsemål.
Populære hoteller - Ayia Napa
Se alleMere om rejsemålet
Cyperns bedste strande
I Ayia Napa finder du Cyperns, ja måske Middelhavets, bedste strande. De finkornede sandstrande strækker sig som perler på snor langs det turkisfarvede hav, og hele 12 strande har fået EU’s Blå Flag. De to længste og mest populære strande er Nissi Beach og Grecian Bay.
De fleste af Apollos hoteller i Ayia Napa, ligger langs den flere kilometer lange Grecian Bay, også kaldet Harbour Beach eller Limanaki Beach. Det er den strand som ligger nærmest centrum og har restauranter og taverner. Her kan du dyrke mange former for vandsportsfaciliteter som paragliding, snorkling og jet ski. Midt på stranden ligger et af vores mest populære hoteller – Nissi Beach.
Powerwalk på strandpromenaden
Fra Ayia Napa strækker sig en dejlig strandpromenade hele vejen til Makronissosstranden. Mange tager på en energisk powerwalk om morgenen, men her er lige så dejligt at afrunde dagen med en kølende aftentur.
Elegante loungebarer og restauranter
Ayia Napa har i de seneste år fået et markant løft med elegante loungebarer og rigtigt gode restauranter og taverner, som serverer både internationale og cypriotiske retter, som grillet blæksprutte og sværdfisk, halloumisalat, meze og souvlaki.
Sjov i Waterworld
Lige udenfor Ayia Napa ligger vandparken, Waterworld, en af Europas største vandparker. Temaet i parken er græsk mytologi og her finder du blandt andet Poseidons bølgepool, Apollos rutsjebane og Aeolos hvirvelpool.
Med Ayia Napa som udgangspunkt
Når du vil have en pause fra solen og havet er der meget at opleve på Cypern. Lej en bil eller tag med os på en spændende udflugt.
Transfer
Til hotellerne i Ayia Napa tager det ca. 45 min. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.
Strande
I Ayia Napa er der mange dejlige strande og badebugter, de fleste med hvidt, finkornet sand og klart vand. Solstole, parasoller og vandsport er mod betaling på stranden.
Apollo Service er gældende i perioden 20. april-10. november 2024. Andre perioder tilbydes Apollo Service Line.