Rejs til Ioannina på det græske fastland og oplev det ægte Grækenland. Her venter skønne naturoplevelser, gode indkøbsmuligheder og hyggelige tavernaer. Ioannina er også et perfekt udgangspunkt for dem, der ønsker at benytte lejligheden til at udforske så meget som muligt af alt, hvad Epirus-regionen har at byde på.
Populære hoteller - Ioannina
Se alleMere om rejsemålet
Ioannina er hovedstaden i Epirus-regionen, her kommer du til at opleve det ægte og noget mindre turistede Grækenland. Ioannina ligger ud til regionens største sø, Pamvotida, langs søen kan man gå og slå sig ned på en hyggelig cafe og bestille en god frappé og nyde udsigten over søen og de mægtige bjerge. For dem, der ønsker tempofyldte aktiviteter, er der mulighed for at prøve både vandski og kanosejlads på søen. Ioannina tiltrækker også med storslåede naturoplevelser, hyggelige restauranter og interessante seværdigheder.
At se og lave i og omkring Ioannina
Der er meget at se og lave i og omkring Ioannina, her kan du bare slentre rundt i de hyggelige små gader eller hvorfor ikke besøge de historiske seværdigheder. På søen Pamvotida er der en lille ø, øen har ikke noget officielt navn men kaldes i folkemunde kun "ø på søen", her kan du tage en kort sejltur og besøge Ali Pasha Museum eller bare slentre rundt og slå dig ned i et hyggelig taverna på øen. Byens måske mest berømte vartegn er fæstningen, Kastro Ioannina, som stod færdig i 528 e.Kr. I tilknytning til fæstningen finder du også Ali Pasha-moskeen, som er et besøg værd. Gå ikke glip af at besøge det spektakulære Dodona amfiteater, som ligger omkring 22 kilometer fra centrum af Ioannina, og som blev bygget af kong Pyrrhus i 300 f.Kr.. Den nemmeste måde at komme hertil er med lejebil, men du kan også komme dertil med lokale bus.
Smukke naturoplevelser
Hvis du kan lide at vandre i smukke naturlige omgivelser, så tag cirka 40 kilometer nord for Ioannina til den magiske Vikos-kløft. Kløften, der er omkring 20 kilometer lang, hvor bjergvæggenes højde varierer mellem 120 og 490 meter, er en af verdens længste og dybeste kløfter. Sørg for at pakke et par gode sko, solcreme, masser af vand og selvfølgelig kameraet! En anden fed oplevelse er at besøge nogle af Europas mest imponerende drypstenshuler, Perama. Hulerne ligger kun omkring 4 kilometer fra det centrale Ioannina og er et besøg værd!
Hyggelige tavernaer og en sprudlende underholdningsscene
Ioannina byder på mange hyggelige tavernaer, der serverer traditionel græsk mad, der er også masser af barer og natklubber for dem, der vil opleve byens natteliv. Ioannina er en af Grækenlands største universitetsbyer, som bidrager til byens sprudlende underholdningsliv, uanset årstiden.
Udforsk Epirus i bil
For dem af jer, der ønsker at opdage så meget som muligt af alt, hvad Epirus-regionen har at byde på, anbefaler vi, at du lejer en bil under din ferie. Hvorfor ikke stoppe ved nogle af de charmerende landsbyer omkring Ioannina såsom smukke Metsovo og hyggelige Ano Penida. Vil du hellere tilbringe dagen ved havet, kan du tage bilen og tage på en dagstur til charmerende Sivota eller hyggelige Parga, som byder på dejlige omgivelser og flere dejlige strande med krystalklart vand.
Valuta
Euro (EUR).