Transfer

Lufthavn Logan International Airport ligger kun 15 minutter fra byens centrum, og det er nemt tage metroen og silverline bussen (begge gratis fra lufthavnen). Der er også shuttle busser og masser af taxa muligheder.

Pas og visum

Alle som besøger USA skal ansøge om et ESTA - Electronic System for Travel Authorization. Dette skal gøres midst 72 timer inden afrejse. Når du laver ansøgningen skal du bruge dit pas og et konto-/kreditkort klart. Her kan du ansøge om ESTA.

Her kan du læse mere om reglerne for Pas og Visum til USA.

Tidsforskel

Dansk tid -6 timer.

Strande

Der er flere strande i udkanten af Boston, og de fleste er mindre end en time væk. Strandene er nemme at nå med metroen. Vi anbefaler det store Cape Cod-område, som er ca. 90 min. væk fra Boston med tog eller båd.

Sprog

Engelsk.

Elektricitet og stikkontakter

110 v. Adapter er påkrævet.

Valuta

Valutaen i USA hedder US Dollar (USD). Tjek aktuel dagskurs i dit pengeinstitut. Dansk valuta giver generelt en lavere kurs ved veksling i USA.

Skatter og afgifter

Hotelgebyr i USA Hotellerne i USA kræver et hotelgebyr, som betales direkte til hotellet på rejsemålet. Gebyret er obligatorisk, og det nøjagtige beløb får du fra hotellet på rejsemålet. Hotelgebyret ligger på nuværende tidspunkt på ca. 20-50 USD pr. værelse og nat.

Restauranter

Som en kystby har Boston meget at byde på af lækre skaldyr og nogle af de mest populære retter indeholder hummer og skaldyr. Der er mulighed for at drikke en god øl på en af de mange irsk inspirerede pubber.