I Bulgarien finder du fantastiske brede og rene sandstrande, en smuk natur og rigtig god mad og vine. Her er der plads til både børnefamilien og festaberne! Hvilken by du end vælger, er her hyggelige restauranter, shopping og velassorterede supermarkeder. Vi tror, du bliver overrasket over, hvor meget du får for pengene.
Populære rejsemål - Bulgarien
Se alleMere om rejsemålet
Burgas' kyst
Flere hyggelige og charmerende badebyer ligger på rad og række langs Burgas-kysten. Charmerende Sozopol er en historisk kystby med en malerisk gammel bydel og en dejlig strand. Nessebar har en gammel bydel med en hyggelig atmosfære i de brostensbelagte gader. Sunny Beach byder på en lang sandstrand, masser af restauranter og et livligt natteliv. Uanset om du rejser med børn, en gruppe venner eller din partner, er der noget for enhver smag. Find ud af mere om vores destinationer i Bulgarien.
Lavvandede og børnevenlige
Bulgariens strande er virkelig dejlige - kilometerlange og børnevenlige med finkornet, lyst sand. Grav fødderne ned i det varme sand, se udover Sortehavet og nyd det. Her er næsten altid mulighed for at leje solstole og parasoller. Vandet har et lavt saltindhold og er klart og rent.
God mad til gode priser
Bulgarsk mad er overraskende godt. Frisk salat med grøntsager og revet ost. De bulgarske vine er ikke bare billige, flere af dem er også kendt for den høje kvalitet. Det er desuden den perfekte souvenir at tage med hjem!
Et land i forandring
Bulgarien har en dramatisk historie, som du kan udforske, når du begiver dig ud på opdagelse i landet. Ikke mindst er det interessant at opdage sporene efter sovjettiden og se, hvilken enorm forandring landet har gennemgået siden da.
Tidsforskel
Dansk tid + 1 time.
Valuta
Valutaen i Bulgarien hedder bulgarske leva (BGL) Tjek aktuel dagskurs i dit pengeinstitut. Vekslingskontor og banker tager ikke imod skadede eller krøllede sedler.
Strande
Lange og skønne sandstrande.