Apollo er ikke specialister i at arrangere rejser for rejsende med handicap, men vi har flere hoteller, som har handicapvenlige værelser. De handicapvenlige værelser har bredere døre til almindlige kørestole samt badeværelser med håndtag. Samtidig findes der typisk ramper på hotellet (frem for trapper), så du som rejsende med handicap er sikret den størst mulige tilgængelighed.
Vi samarbejder med rejsebureauerne, ChrisTravel og HandiTours, som specialiserer sig indenfor rejser for alle med særlige behov.
Kontakt ChrisTravel på tlf. 44 48 21 19. www.christravel.dk
Kontakt Handitours på tlf. 70 22 72 52 www.handitours.dk
Apollo har ikke den samme ekspertise som ChrisTravel og HandiTours, men hvis du alligevel vælger at booke din rejse gennem Apollo, er det vigtigt, at Apollo ved bestillingen får at vide, hvilke specifikke krav du evt. kunne have og hvilket handicap eller gener du måtte have, så vi kan være behjælpelig med at finde den bedste rejse til dig.
Sygdomme
Hvis du ved, at du lider af en sygdom (f.eks. hjerte- og lungesygdomme), der kan give anledning til særlige behov under flyvningen, er det dit eget ansvar at sørge for en attest fra læge og forsikringsselskab om, at du kan klare flyvningen. Flyselskabet kan kræve, at man selv medbringer iltapparat, hvis man har behov for at få ilt under flyvningen. Luftkaptajnen kan til enhver tid afvise passagerer, hvis det skønnes, at der vil kunne opstå helbredsmæssige eller sikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med flyvningen.
Hvis du er usikker, kan du kontakte os, så kan vi se, om netop dit flyselskab har brug for sådanne attester.
Kørestolsbrugere - i lufthavnen
Hvis du er kørestolsbruger, skal du kontakte os i god tid før din afrejse for at anmode om assistance i lufthavnen samt til ombordstigning og afstigning af flyet. Hos nogle flyselskaber er vi nødt til at søge om særlige tilladelser til at laste kørestolen. Hvis du har brug for hjælp, bedes du udfylde denne formular.
Transfer
Det normalt ikke er muligt at medbringe kørestol i transferbussen. Vi er naturligvis behjælpelige med at arrangere anden transport - eventuelle ekstra omkostninger er dog for egen regning. Vores rejseledere har desværre ingen mulighed for at hjælpe med at løfte/bære bevægelseshæmmede og bagage om bord.
Hvis du ikke selv kan komme op i transferbussen, må du arrangere egen transport mellem lufthavn og hotel, evt. taxa. Har du behov for personlig assistance, skal du medbringe en handicaphjælper på rejsen. Du kan ikke forvente, at flyets, hotellets eller vores personale kan være behjælpelige.
På bussen mellem lufthavnen og hotellet samt på udflugtsbusser kan vi ikke garantere, at der er plads til kørestole, i givet fald må udgiften til separat transport, betales af gæsten selv.
Elektriske kørestole kan ikke transporteres i vores busser. På nogle rejsemål har vi mulighed for at være behjælpelige med at arrangere liftbusser, som du kan bestille via Apollo. Udgiften for liftbus betales af gæsten.
Hoteller
Det er langt fra alle hoteller, der egner sig for personer med handicap. Vores rejsekonsulenter kommer gerne med forslag til dig med særlige behov. For de fleste hoteller skal vi lave en forespørgsel for at få et handicapvenligt værelse, da de normalt kun har få af slagsen. Vi anbefaler blandt andet nedenstående hoteller til dig med særlige behov.