Ocean beach Resort har en helt fantastisk beliggenhed på Kastrosikia strand lidt nord for Kanali. Fra hotellets terrasse kan du nyde udsigten over havet og mellem hotellet og sandstranden ligger hotellets hyggelige poolområde.
Faciliteter
Mere information
Mellem hotellet og stranden ligger et indbydende poolområde med pool, separat børnepool og solterrasse. Der er også en pool-/snackbar ved poolområdet. Solstole og parasoller kan lånes både ved poolen og på stranden lige nedenfor hotellet.
Hotellet ligger i Kastrosikia og i nærheden af hotellet er der nogle strandtaverner og barer, men det nærmeste supermarked ligger omkring 1 kilometer væk. Der er ca. 5 kilometer til Kanali.
Måltider
Indgår:
Morgenmadsbuffet
Alle hoteller i Kanali
Ionian Theoxenia
Hotel Ionian Theoxenia byder sine gæster velkommen med blot 100 meter til stranden. Her er et stilrent poolområde, morgenmadsrestaurant, wifi og dejlige lejligheder. Den aktive kan benytte hotellets tennisbane eller tage en løbetur i de smukke rolige omgivelser.
Must
På det moderne hotel Must kan du glæde dig til en rolig og afslappet ferie direkte ved den lange strand i Kanali på Grækenlands vestkyst. Start dagen med morgenmad i hotellets restaurant, som serverer morgenmad med udsigt over havet. Musts restaurant er blevet anbefalet af hjemmesiden Restaurant Guru for sin exceptionelle mad. Hotellet ligger lige ved Kanalis rolige centrum, hvor du finder nogle få tavernaer og barer.
Nama Seaside Villas
Nama Seaside Villas består af fire unikke villaer, alle med privat pool og havet nedenunder. Villaerne er bygget i smuk arkitektur og sten og er omgivet af et klassisk græsk landskab med oliventræer og cypresser. På den anden side af gaden venter stranden, og lidt længere væk ligger Kanali med nogle restauranter og barer.
Blue Sea
Blue Sea ligger lige over Monolitho-stranden, syd for landsbyen Kanali. Stranden strækker sig over flere kilometer og er perfekt til en morgentur eller en løbetur. Du bor på fine dobbeltværelser og hotellet har et behageligt poolområde. Morgenmadsbuffet er inkluderet, og i løbet af dagen kan du få en bid mad i hotellets restaurant.
Kanali Beach
Hotel Kanali ligger i byen af samme navn. Her findes et stort poolområde med bl.a. vandrutsjebaner for både store og små. Buffetrestaurant med græske specialiteter samt boldbaner til sport og leg. Stranden ligger kun en kort gåtur fra hotellet.
Nepheli
Hotel Nepheli har en spændende arkitektur med en cirkelformet hovedbygning, der er bygget udelukkende af sten. Der er en frodig, magisk have, en pool, og stranden ligger lige overfor. Dobbelt- og deluxe-værelser i lys og moderne skandinavisk stil.
Vanessa
Vanessa er et lille og dejligt hotel med kun ni værelser og lejligheder. Her bor du godt i gåafstand fra både strand samt restaurant, caféer og minimarkeder i Kanali.
SESA Boutique Hotel
På det fine SESA Boutique Hotel er der lagt vægt på de små detaljer, og hvert værelse er indrettet efter de temaer, der også har givet hotellet navn; Hav, jord, sand og luft. Og beliggenheden kunne ikke være bedre, i centrum af Kanali med stranden og havet på tværs af gaden.
Poseidon Beach
Poseidon Beach er et dejligt hotel, som ligger kun få skridt fra den lange og brede sandstrand i Kanali. Hotellet har en smuk udsigt over havet, og her kan du nyde roen og en smuk solnedgang.