Grækenland Parga udsigt

Ting at lave i Parga

- vores bedste tips!

I Parga har du altid noget at lave, dag og nat, og det meste er inden for behagelig gåafstand. For dem, der kan lide at vandre, er der flere udkigssteder med smuk udsigt at se.

Afbudsrejser til Parga

Svøm til Panagias

Den lille ø Panagias ligger lige ved Krioneri-stranden i det centrale Parga, og du kan faktisk svømme her! Når du er svømmet ud, kan du gå på opdagelse, der er blandt andet to små kirker at besøge.

Drypstenshuler Perama

Uden for Ioannina ligger de berømte drypstenshuler i Perama, som blev opdaget i 40'erne af byboerne, der gemte sig der for nazisterne. Der er en helt speciel atmosfære inde i hulerne, blandt de drypformationer, der siges at være skabt for halvanden million år siden. Kører du fra Parga mod lufthavnen, er der så skiltet til grotterne. Entré koster 7 euro for voksne og 3,5 euro for børn. Guidet tur er inkluderet.

Gå en tur gennem olivenlunde

Er du i humør til en dejlig morgentur gennem olivenlunde? Så kan vi anbefale en tur til vandmøllerne i Valtos. Følg vejen, der går over Valtos ved Tangoklubben, efter ca. ti minutter er der skiltet mod Anthoussa. Følg den vej i en halv time, og du kommer til møllerne.

Panagias-900x600

Venetiansk slot i Parga

Det venetianske slot, der ligger på bakken mellem Valtos og centrum af Parga, er bedst om aftenen. Hvorfor ikke gå en tur herop og slutte dagen af med et glas vin i restauranten. Fra Pargas-siden tager man trapperne og fra Valtos går man op ad bakken for enden af stranden. Begge ruter tager omkring ti minutter.

Pargas fineste udsigt

Et af Pargas mest berømte udsigtspunkter findes ved den lille hvide kirke. Følg vejen forbi hotellet Villa Rosa og bageriet, hvor du finder en lille sti, der går op ad bjerget. Snart ankommer du til kirken og kan nyde den storslåede udsigt.

Klosterruinerne ved Valtos strand

Klosterruinerne ved Valtos i Parga er også et dejligt vandremål. Gå til enden af Valtosstranden og fortsæt op mod det gule hus. Følg derefter vejen et stykke, indtil du ser ruinerne. Under gåturen kan du nyde fredelige omgivelser og en strålende udsigt over havet.

Middag aften

Minigolf i Parga

Minigolf er en sjov ferieaktivitet, der passer til de fleste. Pargas minigolfbane kan findes, hvis man følger vejen ligeud efter taxastationen. For enden af bakken ligger Olympic Hotel, og her drejer du til højre.


Tips og inspiration

Se alle vores rejsetips til Kreta, find og book en rejse til Kreta eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Parga by

Alle rejsetips til Parga

Her finder du vores bedste tips til de hyggeligste restauranter, fineste strande, smukkeste seværdigheder og meget mere!

Se alle vores rejsetips til Parga


Parga

Parga

  • Smukke strande

  • Malerisk Parga by

  • Kombiner med Lefkas

Se alle rejser til Parga


Børn i pool

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her