8. Undgå apps
Du må selvfølgelig snappe så meget du vil fra din ferie, men eftersom du nok tager billeder, som du senere ønsker at fremkalde eller bruge til andre ting, er det en god ide at tage billederne i selve kamera-appen. Billederne vi tager direkte gennem andre apps som fx Snapchat og Instagram får nemlig betragtelig lavere kvalitet – og bliver derfor ofte pixelerede, når de bliver fremkaldt. Pssst! Dette gælder også, når vi deler billeder mellem os! Hvis du sender billeder via Messenger og WhatsApp komprimeres filerne, og billederne bliver af dårligere kvalitet. Har du iPhone, er Airdrop derfor din bedste ven!
9. Brug et godt redigeringsværktøj
Har du planer om at få fremkaldt billederne, men vil gerne lige redigere dem lidt først? Så anbefaler vi at bruge et godt redigeringsværktøj, som ikke komprimerer størrelsen eller kvaliteten! Photoshop og InDesign er eksempler på gode værktøj. På sidstnævnte kan du desuden også gemme dine egne “presets” (filtre) så alle dine billeder får nogenlunde samme farveskala – ligesom billederne ovenfor. Helt perfekt til storys på sociale medier og fotobøger!
10. Tag MANGE billeder!
Vi behøver ikke at fremkalde hvert et billede, vi tager. I dag udvælger vi favoritterne blandt hundredvis – så tag derfor altid mange billeder af samme motiv! På de fleste telefoner kan du automatisk tage et hav af billeder på én gang, hvis du holder udløserknappen inde. Sådan undgår du, at far ødelægger det perfekte familiebillede ved at blinke.
Bonustip: Ha’ det SJOVT!
Fotografering skal være morsomt – og ikke altopslugende. Hvis man fx har en 8-årig, der efter dag 3 på ferien tigger om ikke at få taget flere billeder, så skal du ikke gå bananas. På ferien skal vi leve i nuet, slappe af og dyrke kvalitetstiden sammen. Og vi er vel alle enige om, at billeder er dejlige at have, men oplevelserne i sig selv langt bedre!
Har du brug for mere feriebilledeinspiration? Så følg @apollorejser på Instagram!