1. Den Spanske Trappe
En af de mest kendte seværdigheder i Rom er Den Spanske Trappe. Trappen, som består af 138 trappetrin er bygget mellem 1723 – 1726. Navnet Den Spanske Trappe kommer fra det faktum, at trappen er døbt efter torvet, som den ligger på, Piazza di Spagna. Grunden til at den Spanske Trappe blev bygget var, at man ville koble torvet med kirken, som ligger ovenfor trapperne, Trinitá dei Monti. Idag er Den Spanske Trappe et klassisk mødested i Rom – slå dig ned med en italiensk is på en cafe og betragt alle de forskellige mennesker, der passerer.
2. Forum Romanum
Nær Colosseum ligger Forum Romanum. En gang - under antikkens Rom - var det Roms offentlige torv for handel, religiøse ceremonier og politiske møder. Idag er det mest ruiner, der er tilbage, men det er en historisk vigtig plads, som er et besøg værd. Du kan se på gamle kirker, triumfbuer og templer fra romertiden.