Funktionel bootcamp

Mia & Lars

Er du vild med Funktionel Fitness / Cross og solskin, så tag med friske Mia og Lars til varmere himmelstrøg. Der garanteres sved på panden,  fysisk udfordring og du kommer hjem stærkere og med et smil.


Om rejsen

Oplev en unik og inspirerende uge på smukke Gran Canaria med de erfarne instruktører Mia og Lars! Denne uge er udviklet til at give dig en uforglemmelig oplevelse fyldt med udfordrende træning, fællesskab og masser af sjov. Uanset dit niveau vil du blive motiveret og guidet gennem forskellige træningsformer, der både styrker og udfordrer dig personligt.


Hvad kan du forvente?

Vores uge på Monte Feliz byder på et varieret program, der omfatter alt fra klassisk funktionel træning til cirkeltræning og styrketræning. Her er et indblik i, hvad du kan glæde dig til:

Funktionel Træning: Dyk ned i klassisk funktionel træning, hvor du bruger egen kropsvægt, vægtstænger, kettlebells og meget mere. Øvelserne kan tilpasses alle niveauer, så alle kan være med. Forbered dig på en sjov og udfordrende træning!

Cirkeltræning: En dynamisk træning, også kendt som stationstræning, hvor du roterer mellem forskellige stationer. Øvelserne bruger både udstyr og kropsvægt, og hele kroppen bliver trænet. En perfekt time for alle, der ønsker en varieret og effektiv træning.

Endurance: Forbedrer din udholdenhed med vores intense endurance-sessioner. Her fokuseres der på konditionstræning gennem aktiviteter som roning, cykling, løb og højintensitets vægttræning. Alle niveauer er velkomne, og du er garanteret sved på panden!

Styrketræning: Ønsker du at forbedre din styrke? Vores styrketræning fokuserer på de mest basale løft som squat, dødløft, pres og træk. Perfekt for dig, der vil øge din styrke og forbedre din funktionelle træning.

Klassisk WOD: Prøv kræfter med de klassiske Hero WODs og The Girls, som er kendt inden for funktionel træning verden over. Hver dag byder på en intensiv WOD-session på 20-30 minutter, som kan kombineres med andre hold.

Skills: På vores skills-hold øver vi de mere komplekse øvelser inden for funktionel træning. Lær at mestre handstand push-ups, pull-ups, toes to bar, double unders og meget mere. Alle kan være med, og holdet kan nemt kombineres med andre sessioner.

Lars’ egen træning: Deltag i Lars’ personlige træningssessioner, hvor han forbereder sig til sin egen masters-konkurrence i funktionel træning. Dette hold er for de mere erfarne, og det forventes, at du kan deltage og træne med uden coaching. Forbered dig på en hård og udfordrende træning.


Hvorfor vælge en uge med Mia og Lars på Monte Feliz?

Monte Feliz tilbyder ikke kun topmoderne faciliteter og enestående træningsmiljø, men med Mia og Lars som dine instruktører, får du en uovertruffen oplevelse. Deres erfaring, passion og personlige engagement sikrer, at du får den bedste træning og motivation. Uanset om du er nybegynder eller en erfaren atlet, vil denne uge give dig nye færdigheder, øget styrke og uforglemmelige oplevelser. Med Gran Canarias fantastiske omgivelser som baggrund, får du samtidig mulighed for at tanke op på sol, D-vitamin og masser af endorfiner til at komme igennem vinterhalvåret. Med Mia og Lars ved din side, kan du forvente en uge fyldt med inspiration, personlig udvikling og fællesskab.

Tilmeld dig nu og gør dig klar til en uge fyldt med træning, glæde og motivation på fantastiske Monte Feliz med Mia og Lars!


Ugens program

Programmet og ugens præcise indhold sendes til deltagere inden afrejse.


Hvem kan deltage?

Alle fra 15 år og opefter kan deltage, uerfarne nybegyndere såvel som erfarne atleter.

Pris fra: 11.498,-

Dato: 2.-9. nov 2024

Hotel: Monte Feliz

Afrejse fra: København, Billund & Aalborg

Dette indgår:

  • Fly tur/retur
  • Mad om bord på flyet
  • Bagage + håndbagage
  • Transfer tur/retur
  • Indkvartering i delt lejlighed med balkon
  • Halvpension (morgenmads- og middagsbuffet)
  • Træning med Mia & Lars
  • Hotel og træningsfaciliteter i topklasse

BOOK

Kontakt os: sports@apollorejser.dk


Om instruktørerne


 

Mia Hein

Mia er certificeret personlig træner, fitnessinstruktør og udendørsinstruktør (EQF niveau 3 og 4). Hun har mere end 14 års egen erfaring med funktionel træning – de første mange år udført i hjemmet og sidenhen i fitnesscentret samt hos Crossfit Copenhagen/Arca – hvor hun medbringer en dyb forståelse og passion til hver træningssession.

Mia er særligt begejstret for burpees og andre højintensive øvelser, der sikrer at pulsen kommer godt op. Hendes træning er sjov, til tider legende og garanterer 100% masser af sved på panden. Mia brænder for at være motiverende og sikre en positiv atmosfære på holdene. Hun mener, at med godt humør og et smil kan selv den mest intense træning blive en fornøjelse. Hendes sessioner er designet til at få dig til at føle dig velkommen og inspireret til at yde dit bedste!

Følg Mia på Instagram @fitness_mia_hein

Lars Nielsen

Lars er en erfaren og passioneret Crossfit-træner og har erfaring med undervisning og egne konkurrencer. Med certificeringer som Crossfit L1 træner og uddannelse inden for kettlebells (IKFF og IUKL) bringer Lars en bred vifte af færdigheder og ekspertise til hver eneste træningssession.

Som aktiv Crossfit 50+ masters atlet har Lars selv stiftet bekendtskab med de udfordringer, som sporten byder på. Han har undervist over 1.000 Crossfit-hold gennem de sidste 7 år, hvor hans erfaring med sporten har hjulpet mange til at nå deres personlige mål. Derudover har Lars været en del af det officielle Crossfit Staff med deltagelse i hele 9 Regionals og 3 Games.

Lars er kendt for sin passion i sin undervisning og hans evne til at formidle komplekse bevægelser på en enkel og forståelig måde. Han fokuserer på funktionel træning, hvor alle øvelser har til formål at forbedre styrke, mobilitet og kondition på en måde, der kan overføres til hverdagslivet. Hans træning er alsidig, udfordrende og designet til at maksimere din ydeevne.

Lars’ træningssession er ikke kun fysisk udfordrende, men også mentalt opbyggende. Han er dedikeret til at skabe en støttende og motiverende atmosfære, hvor hver deltager føler sig set og hørt.

Følg Lars på Instagram @larsnielsen_cph

 


Om hotellet


 

Monte Feliz

Monte Feliz er beliggende på en bakke i Bahia Feliz på den sydlige del af øen og byder på helt nye sportsfaciliteter og udstyr i topklasse; fitnessrum, WOD-box, yoga, holdtræning, tennis, padel, pools og cykelcenter samt vandsport. Den høje beliggenhed i Bahia Feliz er enestående, og mulighederne for gruppe- og individuel træning er omfattende - både til lands og til vands. Som på alle vores Apollo Sports-hoteller er der garanti for et højt niveau af service, sportsinfrastruktur, træning og sund mad.

Læs mere om hotel Monte Feliz »