Movement Intensive

Morten Vinther

En uge i bevægelsens tegn under varme himmelstrøg. "Det har jeg aldrig prøvet før så det kan jeg helt sikkert!" - Pippi Langstrømpe


Om træningen 

En uge i bevægelsens tegn under varme himmelstrøg. 

På denne Movement Intensive dykker du ned i forskellige aspekter af bevægelsestræning og oplever hvor fed følelsen af at mestre noget nyt er. 

Hvor fantastisk det er at kunne lege sig i form? Sammen med os kan du opleve hvordan seriøs leg og oplevelsesbaseret træning får dig i form og til at opdage nye måder at bruge og bevæge din krop på. Først mestrer du grundfærdighederne under kontrollerede forhold for senere at slippe kreativiteten løs under mere kaotiske og frie rammer. Oplev hvordan det kan føles at være stærk og smidig på samme tid. Sammen med gruppen skal vi bruge og udfordre vores styrke og smidighed i forskellige kontekster, situationer og miljøer. 

Vi skal blandt andet meditere med udsigt over vandet, imens en varm brise bevæger sig ind over vores krop.

 

Du bliver uddannet til træning med de gymnastiske ringe, kettlebells og andre funktionelle træningsredskaber. Vi skal løbe og navigere i sammenhænge, der kræver hurtige beslutninger og god koordination. Du kommer til at lære at bevæge dig elegant og effektivt over forhindringer i forskellige miljøer. Opleve Grækenlands smukke natur helt tæt på. Arbejde indgående med din vejrtrækning. Kæmpe for sjov og blive kompetent i balancere dig selv i håndstand og løfte tunge ting. Desuden skal vi på havet på SUP (stand up paddle) og udforske hvad det kan og MEGET mere end der er plads til at beskrive her. 

Det bliver en uge med fuld smæk på læring, mestring og inspiration, med både hård træning, tid til refleksion og samtaler omkring bevægelsespraksis, træning, livsstil og meget meget mere. Meld dig til og bliv en del af denne uforglemmelige rejse!


 

Holdbeskrivelser

Grundlæggende gymnastik og ruller

Vi arbejder med kropslig og rummelig forståelse når vi dykker ned i grundfærdigheder som at kravle, krybe, trille, rulle, hænge, springe og hoppe mv. 

Det kommer til at handle om at styre din egen krop igennem rummet, når verden lige pludselig vender på siden, hovedet eller drejer rundt. 

Vi sørger for at du kommer bedst muligt og sikkert igennem, og lærer noget nyt om din krop undervejs. 

 

Håndstandstræning

Denne praksis tiltrækker utroligt mange mennesker, og vi vil gerne give dig en masse redskaber til at komme godt igang eller blot blive bedre hvis du allerede står på hænder. 

Vi starter med en opvarmningsrutine der både styrker og mobiliserer de led vi bruger mest, og arbejder os videre over i sikre op- og nedgange inden vi slutter af med at finpudse balancen og en lille gymnastisk workout til sidst. 

 

Gymnastisk Styrketræning

Gymnastisk styrketræning handler om at mestre sin egen krop gennem styrke, kontrol og fleksibilitet. Vi gennemgår progressioner og læringstrin for forskellige øvelser, og gennemfører et træningspas sammen. 

 

Samtale & Refleksion

Samtale og refleksion omkring bevægelsestræning, idealer, filosofi og implementering i en travl hverdag. 

 

Playfighting 

Kropslig skak

Nøgleord: Spil, fysisk skak, roughhousing, grappling.

Alle dyr indgår i en eller anden form for playfighting eller rough and tumble play. Vi mennesker kæmper og jagter hinanden. Den type leg er med til at opbygge en stærk og robust krop, der er i stand til at reagere og træffe hurtige beslutninger i kaotiske situationer. 

I denne workshop vil vi legende dykke ned i vores medfødte menneskelige kamplyst, vi vil kigge på elementer fra selvforsvar ift. at håndtere aggression og voldsomhed, når nogen tager fat i os. 

Gennem forskellige lege vil du opleve elementer af kamp og det at skulle flytte rundt på et andet menneske der prøver at gøre det samme med dig. En fysisk form for debattering kan man sige. 

 

Aquadics 

Vi skal arbejde med forskellige bevægelsesformer i vand, og særligt under vand. Herunder øvelser til fridykning og vejrholdning.

 

HIIT

HIIT (højintens intervaltræning) er for dig, der gerne vil presse dig selv både fysisk og mentalt. Vi arbejder både med egen kropsvægt samt med forskellig slags udstyr, men fællesnævneren er, at det bliver hårdt og kort. De gentagne sekvenser af korte intervaller efterfulgt af hvile er designet til, at du kan arbejde tæt på maksimal intensitet og få fuldt udbytte af din træning og nyde godt af en høj efterforbrænding. Øvelserne i intervallerne vil være komplekse, så de involverer mange muskelgrupper på én gang og samtidig udfordrer dig på koordination, hurtighed og eksplosivitet. 

 

Kettlebelltræning

På vores kettlebellhold vil vi bruge den populære jernkugle til at arbejde med styrke, koordination, kondition, mobilitet, bevægelsesfrihed m.m. En kettlebell er nemlig et super alsidigt redskab, der åbner op for flere forskellige slags træningspas. Du vil blive klædt på til at mestre de mest klassike kettlebelløvelser men også få mulighed for at lege og udfordre dig selv med øvelser, som er mere komplekse.

 

Parkour

Parkour er for alle der ønsker at bevæge sig bedre igennem verden. Det er en praksis der involverer en del hop, spring, klatring, løb og ruller. 

På denne workshop vil du blive introduceret til parkour på en måde der gør det tilgængeligt for alle uanset alder, skader og lignende. 

 

Kaste- og gribefærdigheder

På denne workshop skal vi lege med det at kaste og gribe forskellige objekter fra forskellige positioner både stationært og dynamisk. Vi skal arbejde med simpel hånd-øje-koordination og forstå hvordan vi kan styre elementer som hastighed og vinkel, når vi kaster et objekt. Du vil blive udfordret på din koordination, præcision, balance, reaktionstid og mobilitet alt imens du får arbejdet pulsen op.

 

Adapt & React 

Denne workshop handler om at tilpasse sig og reagere hensigtsmæssigt i et kaotisk miljø. Gennem forskellige lege designet til at presse os ind i den nærmeste udviklingszone, udforsker vi hvordan leg og spil kan bruges til at forbedre vores fysiske såvel som kognitive kapacitet. 

 

Fleksibilitet & Mobilitet 

Vi vil præsentere dig for en måde effektivt at kombinere fleksibilitetstræning og styrke i yderpositioner. En træningsmetode der giver dig bedre resultater på kortere tid. Glæd dig til denne.

 

Meditation og mindfulness:

Meditationen er ganske simpelt en måde hvorpå vi finder et roligt sindsnærvær. 
For mange af os er hverdagen hektisk, og vi bliver bombarderet med et utal af fokusskift, stimuli og stressende situation. Det påvirker vores nervesystem, vores måde at anskue verden på, og vores generelle velvære i en negativ retning. 
Meditationen søger at skabe en mere balanceret tilgang til dette hektiske liv. Igennem et stille nærvær og et sind der fokuserer roligt på åndedræt, eller ingenting, kan hjernen omstrukturere sin måde at fortolke verden. 
Derfor bliver meditationen ikke degraderet til en form for “lykkepille”, eller “stressforløser”. Snarere er meditationen fundament for en større personlig udivkling, hvor vi forsøger at tage hånd om vores eget, og andres velvære. 


Hvem kan deltage?

Vores Apollo Sports-hoteller passer alle der synes om en aktiv livsstil og rejser du alene, vil du aldrig være ensom. På et sportshotel er det altid let at finde nye træningsbekendtskaber og ligesindede. Følg med på en træningsrejse med et fuldspækket program og deltag i det du vil. Alle kan deltage i de forskellige hold, uanset niveau og du bestemmer selv tempoet undervejs. Fra 15 år.


Hvordan booker jeg og hvad koster det?

Du tilmelder dig denne spændende aktive rejse ved at trykke på den blå knap ”tilmeld rejsen”. Herefter udfylder du en formular og du vil modtage din bookingoplysninger 2-5 hverdage herefter. Rejsen inkluderer fly, bagage, mad ombord på flyet, transfer, boende i delt familieværelse, all-incusive og alt træning på programmet. Har du medrejsende som ikke skal deltage på selve programmet med Morten Vinther, kan du tilføje det i tilmeldingsformularen. Medrejsende voksne, som ikke deltager på programmet, koster 8.498,- pr. person. Medrejsende børn under 12 år koster 5.498,- pr. barn. 

Fra 11.498,- pr. person

Dato & hotel:

22.-29. november 2024, Aqua Vista - powered by Playitas 

 Dette indgår:   

  • Charterfly
  • Bagage og håndbagage
  • Mad om bord
  • Lufthavnstransfer
  • Ophold i delt familieværelse med balkon*
  • All-inclusive
  • Hotel & træningsresort i topklasse
  • Alt træning med Morten og Marcus

*Rejser du alene betales der enkeltværelsestillæg på 2.500,- pr. person

Book rejsen her

Kontakt os: sports@apollorejser.dk


Om instruktøren

Morten er en dygtig træner og ekspert indenfor bevægelse og sundhed. Han holder en kandidatgrad i Idræt & Sundhed og har i mange år uddannet personlige trænere og fitnessinstruktører. Med den højeste europæiske fitnesscertificering og en imponerende træningsbaggrund har han dedikeret sit liv til at inspirere andre til at udforske bevægelse som en vej til personlig udvikling. Du vil ofte finde Morten udendørs i København, hvor han bruger miljøet som sin legeplads og træningsarena.

Hans virke som personlig træner er inspireret af en bred vifte af discipliner, herunder Natural Movement, Gymnastik, Parkour, Movement Culture og CrossFit. Han tror på, at træning ikke blot handler om at opbygge en stærk krop, men også om at opbygge robusthed og tilpasningsevne i sindet.
Morten er også en hengiven Brazilian Jiu Jitsu-udøver og bruger ofte sin tid på måtten, hvor han udfordrer både kroppen og sindet i en omgang "kropsligt skak."
Følg Morten på Instagram @morten_vinther for at få en indblik i hans passion for bevægelse og sundhed og lær ham at kende inden rejsen.


Om hotellet

Aqua Vista - powered by Playitas

På vores Apollo Sports-hotel Aqua Vista - powered by Playitas tilbydes alt, hvad du kan ønske dig af en komplet sol- og træningsferie hvor sundhed og velvære er i fokus. På hotellet er der flere nybyggede træningsområder samt et stort fitnesscenter med alt indenfor det nyeste udstyr. Du kan deltage i holdtræning hver dag, træne din serv på tennisbanen, spille padeltennis eller udfordre dig selv sammen med andre i vores crossfitbox.

Læs mere om Aqua Vista - powered by Playitas