EXCLUSIVE Swim and Triathlon camp

Playitas Resort, Fuerteventura

Drømmer du om at træne side om side med eliteatleter og samtidig forbedre din svømmeteknik og dine triatlonfærdigheder i perfekte omgivelser? Så er dette din chance! Triatlon Danmark inviterer dig til en eksklusiv træningslejr på Playitas Resort. Instruktørerne er svømmespecialist Mads Hjorth og triatlonspecialist Rasmus Henning. 


Om turen

Rejs væk fra det danske efterår og dyk ned i en uge fyldt med svømmeteknik, åbentvandstræning, cykel/løbetræning under Mads’ og Rasmus’ professionelle vejledning. Camp-ugen afholdes samtidig med Triatlon Danmarks landsholdstræningslejr, hvilket betyder, at du vil have mulighed for at træne sammen med de danske eliteatleter og få insider-tip fra nogle af de bedste i branchen.

Uanset om du er en erfaren Age-Group triatlet, er nybegynder eller motionstriatlet – eller ”bare” svømmer - er campen den perfekte mulighed for at forbedre dine færdigheder, udfordre dig selv og skabe uforglemmelige triatlonminder i godt selskab. Målet med campen er simpelt: at alle deltagere uanset niveau vender hjem stærkere, gladere, dygtigere og klogere.

 

Tilmeld dig nu og bliv en del af denne unikke træningsoplevelse på Playitas Resort! Der er begrænsede pladser til rådighed, så skynd dig at sikre din deltagelse og gør din svømme/triatlonoplevelse til noget helt særligt. Og husk, uanset om du er erfaren eller nybegynder, er der altid plads til at vokse og lære mere.

Træn med de bedste på OPEN CAMP på Playitas Resort!

Under hele opholdet vil de erfarne instruktører udarbejde en alsidig træningsplan, der har særligt fokus på svømning, men også tilbyder cykling og løb. Du har friheden til at tilpasse træningsplanen efter dine egne behov og ønsker, men vi opfordrer dig til at deltage i de fælles træningspas for at maksimere udbyttet af din træning.

Træningsprogrammet giver mulighed for 1-2 gange svømmetræning dagligt, samt cykel/løbetræning. Udover træning vil der være sociale arrangementer og hyggeligt samvær med dine meddeltagere. Bl.a plejer en social turnering i padel eller mingolf, eller en musikquiz, at være populært.

Du kan selv medbringe cykel og booke plads til den hos Apollo Sports. Alternativt kan du leje cykel på hotellet. Grib chancen for at forbedre dine færdigheder, udfordre dig selv og nyde en uforglemmelig uge i fantastiske omgivelser på Playitas Resort! Tilmeld dig nu og tag det næste skridt mod at nå dine mål.


Program

Endeligt program oplyses 2 uger før afrejse.

*Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer i programmets indhold og tidspunkter.


Hvordan bestiller jeg og hvad koster det?

Tilmeld dig rejsen og se prisen ved at benytte det blå bookinglink her på siden. Du vil herefter modtage din bookingbekræftelse inden for 2–3 hverdage. Rejser du alene skal du være opmærksom på, at der kommer enkeltværelsestillæg oveni. 


Dette siger tidligere deltagere om OPEN CAMP

 

”Det var en fantastik uge både træningsmæssigt og socialt. Jeg havde nogle virkelige gode træningspas og syntes I formåede at tilpasse træningsmængden rigtig fint til de forskellige niveauer som deltagerne var på, således at alle blev udfordret i henhold til deres lyst og formåen. Når man som jeg rejser alene, er den sociale del i gruppen ekstra vigtig. Jeg kan kun sige, at der var en sand fornøjelse. Alle deltagerne var supersøde, venlige og imødekommende og der blev snakket meget på de lange cykel- og løbeture, samt hygget når vi spiste mad sammen. Jeg er kommet hjem med en masse nye rigtig gode bekendtskaber, som jeg værdsætter højt. Herudover er jeg topmotiveret til 2024 triatlon sæsonen, efter det boost som Triatlon Campen gav mig. Så alt i alt kan jeg kun give AG Triatlon Camp Playitas top karakter. Jeg glæder mig allerede til at deltage igen.”
- Michael Rolsted, /tri club denmark

Det var en super oplevelse. Mit mål var at få boostet træningen til sæsonen 2023, og det fik jeg til fulde opfyldt. Rasmus havde lagt et rigtigt fint program og Morten lavede super fin svømme- og core-træning. Det var dejligt og inspirerende at være sammen med andre triatleter. Der var en rigtig god stemning i gruppen, og selvom jeg ikke kunne følge med til det hele, var der god opbakning. Jeg kan kun anbefale alle, der har mulighed for det, at deltage i træningscamp. Jeg håber, jeg får tid og mulighed en anden gang.”
- Inge Gillesberg, STK 90

”Ugen var fyldt med træningspas fordelt over dagene, hygge til måltiderne og sociale arrangementer. Der var plads til at dele os i et par grupper under cyklingen, så alle fik noget ud af det sammen med Rasmus Henning og Morten Rajczik. Det var nogle gode ture med lidt højdemeter og go vind. Der var heldigvis pitstop med mulighed for at tanke energi og vand. Derudover fik vi muligheden for at stille spørgsmål til udvalgte landsholdsatleter. Et par af aftenerne fik vi mulighed for at deltage i forskellige Quiz’ sammen med landsholdet. Alt i alt en fantastisk uge, som vi kun kan anbefale. Vi håber, at få muligheden en anden gang. Så stor tak herfra, for en fantastisk oplevelse. Sidst men ikke mindst, tak til alle de andre Age-Group-atleter, som vi har lært at kende. Gode venskaber er skabt, og vi ses helt sikkert i skiftezonen engang.”
- Jan og Lajla Wolff, Vejen Tri & Motion

Info om ugen

Pris fra: 9.498,-        

EARLYBIRD BOOK INDEN 01.08 OG SPAR 500,- pr. person       

Datoer og hotel: 24. sep – 1. okt 2024, Playitas Resort

Afrejse fra: København og Billund 

Dette er inkluderet:          

  • Fly tur/retur
  • Mad om bord på flyet
  • Bagage + håndbagage
  • Transfer tur/retur
  • Ophold i delt dobbeltværelse/lejlighed eller Annexe på Playitas Resort
  • Måltider: Halvpension (Morgen- og aftenbuffet)
  • Træning med instruktør ifølge program med Triatlon Danmark
  • Hotel- og fitnessfaciliteter i topklasse

* Enkeltværelsestillæg: 2.500 ,-

BOOK

Kontakt: sports@apollorejser.dk


Om instruktøren

Rasmus Henning

Rasmus er til daglig direktør og sportschef i Triatlon Danmark, vil være hovedinstruktør på campen, 

Rasmus har en spændende konkurrencekarriere bag sig i sporten og er en af de mest succesfulde danske triatleter nogensinde. Han har vundet to gange EM-guld, VM-sølv, en hel del World Cups, Europa Cups, Ironman stævner og har desuden deltaget ved OL i 2004, og igen i 2008, hvor han begge gange endte i top-8.

Rasmus er 48år, og er en mand som går op i sport og triatlon med liv og sjæl. På denne OPEN CAMP har du mulighed for at blive trænet af Rasmus, og få fornyet inspiration og gode træningstips til din fremtidige træning i at blive den bedste triatlet, som du kan blive.

Mads Hjorth

Mads Hjorth er 38 år gammel og har arbejdet som svømmetræner i mere end 20 år. Mads har primært arbejdet med elitesvømmere, som har konkurreret og vundet medaljer ved både nationale og internationale mesterskaber. Mads har gennem trænerkarrieren også undervist triatleter, hvor han det seneste år har været tilknyttet Triathlon Danmark og Aarhus 1900 Triathlon, som svømmetræner for nogle af landets bedste triatleter. Blandt andet har han trænet den danske OL-deltager i triatlon – Alberte Kjær Pedersen – det sidste år op til hendes OL. 
Mads tilbyder herudover også kurser, coaching og undervisning af triatleter gennem sin egen virksomhed First Out. Læs mere om First Out her. 


Om hotellet

Om Playitas Resort

Playitas Resort på Fuerteventura er et af Europas største sportshoteller for sports- og træningsentusiaster og professionelle sportsudøvere. Her findes over 1 mio. kvadratmeter fyldt af træningsmuligheder for både familier, par, singler, ældre og unge. Her tilbydes bl.a. Kanarieøernes største fitnesscenter, tennis- og padelbaner, cykelcenter, 50-meters pool, yoga platform, golfbane og masser af holdtræning. Maden er også en vigtig del af helhedsoplevelsen på Playitas Resort. Sund og næringsrig mad er en af grundstenene på Playitas Resort under konceptet Healthy Food by Playitas.

Læs mere om Playitas