Træningsrejse med iFORM

Playitas Resort, Fuerteventura

Tag med på magasinet iFORM’s populære træningsrejse til Fuerteventura på det populære sportshotel, Playitas Resort. I løbet af ugen mødes instruktører og deltagere fra Danmark og Sverige med stor energi og en fælles interesse for motion og sundhed. Tag med på en uge med fyldt med sol, motion, glæde og skab minder for livet.


En komplet sol- og træningsferie

Playitas Resort, tilbyder alt hvad du kan ønske dig i en kombination af sol- og træningsferie, hvor sundhed og velvære er i fokus. Fra morgen til aften kan du nyde træning, sociale stunder og få inspiration fra iFORM’s dygtige og passionerede instruktører. Endnu en gang har vi sammensat et drømmeprogram med morgenyoga, løb, gåture, effektiv intervaltræning, styrketræning og funktionel træning på nye sjove måder, samt spændende dansetimer, vandaerobic og meget, meget mere.


Ugens program

Vi veksler mellem yoga, dans, funktionel træning, løb, træning i vand med sup boards. Et par aftener afholder instruktørerne foredrag og giver dig endnu flere ideer og redskaber til et bedre og sundere liv. Vores iFORM-rejser giver deltagerne ny energi og inspiration til at nå de mål, som de har drømt om i årevis. Eller det kan være, at du kommer hjem med helt nye mål – og samtidig med en motivation for at opnå dem.

Program

*Vi forbeholder os retten til at ændre i programmets indhold og tidspunkter. Det fulde program modtager du ca. to uger før afrejse. 


Hvem kan deltage?

Alle kan deltage uanset træningsniveau og erfaring. Der vil være omkring ti sessioner om dagen at vælge imellem med alt fra yoga, dans, styrke, tabata-træning til powerwalk og intervalløb. Rejser du alene er det muligt at dele værelse med en af ​​samme køn, ellers betaler du lidt ekstra for at bo på et enkeltværelse, dette skal du notere og vælge, når du udfylder bookingformularen.

Pris fra: 11.198 DKK

Dato og hotel:

8.-15. nov 2024, Playitas Resort 

Afrejselufthavne:

København & Billund

Inkluderet i rejsen:

  • Fly tur/retur
  • Mad om bord på flyet
  • Bagage 20 kg + håndbagage
  • Transfer tur/retur
  • Ophold i delt lejlighed
  • Halvpension (morgenmads- og middagsbuffet)
  • Alt træning Ifølge programmet med iFORM
  • Foredrag og andre aktiviteter med iFORM

*Enkeltværelsestillæg 1.800,-

Tilmeld dig her!

Spørgsmål? Kontakt os på mail


Instruktørerne

Christina Heick - underviser i styrketræning og svømning

Christina er 39 år, personlig træner samt løbecoach. Hun er ligeledes en del af I FORMs online univers, så måske du kender hendes ansigt. Hun går til træningen med masser af energi og højt humør. Hun beskæftiger sig hovedsageligt med funktionel træning – med inspiration fra de klassiske Puls og Styrke-tider. Effektiviteten af træningen står i højsædet, for det skal kunne mærkes, at vi træner, så med Christina bag roret er der garanti for sved på panden og smil på læben. Glæd dig desuden til foredraget: ”Hvad kan motion gøre for dig, når du står midt i en livskrise?”.

Instagram: @christinaheick_training

Helene Solvik Abusland - underviser i løb, yoga og funktionel træning

Helene er uddannet kostvejleder, personlig træner og instruktør i medicinsk yoga. Hun tilbyder et bredt udvalg af træningstilbud, hvor styrketræning, løb og yoga er en stor del af både hendes job og hendes privatliv. Helene har lang erfaring med at tilrettelægge træningen til den enkeltes niveau – både til holdtræning og som personlig træner. Som instruktør er hun meget optaget af, at alle skal have en god oplevelse, og med sin tilstedeværelse skaber hun tryghed og ro hos deltagerne, uanset hvilken af hendes hold du deltager i.

Instagram: @helenaabusland

Malena Kindgren - underviser i dans, aquafit og funktionel træning

Uddannet sundhedskonsulent, personlig træner og fysioterapeut fra Bosön. Mangeårig erfaring med træningsrejser og international ambassadør for Apollo Sports. Malena ejer og driver Sporthuset i Surahammar i Sverige og arbejder med med kost- & sundhedsgrupper samt instruerer i blandt andet coretræning, dans, og funktionel træning. Hun brænder for at inspirere til mere bevægelse og hendes hold er fulde af energi, fællesskab og en masse træningsglæde.

Instagram: @malenakindgren 

Esther Baltzer - løbecoach, personlig træner og holdunderviser

Esther underviser til daglig i Charlottehaven fitnesscenter og Novo Nordisk Fitness. Her er hun vant til at tilrettelægge træning, som samler og tilgodeser mange forskellige niveauer og sikrer, at alle deltagere får succes, der hvor de er.

Esther er en fantastisk motiverende underviser, hun har en smittende energi og øje for den enkelte. Hun underviser hold, hvor der er plads til at nørde lidt med sin teknik, udfordre sin kondition og få styrket kroppen. På hendes træninger er der garanti for, at du får ekstra energi, motivation og smil på læben.

Instagram: @coachbaltzer

Sara Møller Christensen

I mere end 7 år har Sara været ansvarlig for at lave motiverende og inspirerende indhold i I FORM som chefredaktør. På rejsen fungerer hun som gruppeleder, og hun gør sit ypperste for at sprede god stemning og sikre, at alle har en god tur. Sara elsker selv at træne – men sådan har det ikke altid været ... Glæd dig til at høre hendes foredrag om at gå fra sofakartoffel til fitnessfreak, og få hendes redskaber til at holde fast i gode træningsvaner i en travl hverdag.


Om hotellet


 

Om Playitas Resort

Playitas Resort på Fuerteventura er et af Europas største sportshoteller for sports- og træningsentusiaster og professionelle sportsudøvere. Her findes over 1 mio. kvadratmeter fyldt af træningsmuligheder for både familier, par, singler, ældre og unge. Her tilbydes bl.a. Kanarieøernes største fitnesscenter, tennis- og padelbaner, cykelcenter, 50-meters pool, yoga platform, golfbane og masser af holdtræning. Maden er også en vigtig del af helhedsoplevelsen på Playitas Resort. Sund og næringsrig mad er en af grundstenene på Playitas Resort under konceptet Healthy Food by Playitas.

Læs mere om Playitas