Rejs med Apollo til Saranda – den albanske kystby der ligger overfor Korfu. Vandet er krystalklart, strandene er fantastiske, og der er masser af gode restauranter og caféer, hvor du får meget for pengene. I nærheden er der meget at opleve både i form af naturoplevelser og historie.
Populære hoteller - Saranda
Se alleMere om rejsemålet
Den smukke kystlinje, det myldrende folkeliv og områdets rige historie gør, at Saranda er det perfekte udgangspunkt for dig, som ønsker at udvide dine horisonter til sommer.
Krystalklart vand og mange restauranter
I Saranda ligger grusstranden og strandpromenaden midt i byen, og alle Apollos hoteller i Saranda ligger centralt. Det Ioniske Hav er krystalklart, og stranden kantes af caféer og restauranter, hvor der serveres alt fra albanske specialiteter til retter fra det italienske og græske køkken.Den lokale øl hedder Tirana, og koster ca. 10 kr. på strandbarerne, og der er også mange gode vine at vælge mellem. I Albanien og Saranda er det generelt billigt at gå ud og spise på restaurant, ca. halv pris af hvad det koster hjemme i Danmark.I byen findes også god mulighed for at danse, idet her er en del barer/diskoteker. Dette kan i højsæsonen virke forstyrrende på nogle hoteller.
De smukke strande i Ksamil og Borshu
Kystens fineste strand er nok den hvide sandstrand i Ksamil, blot 20 min fra Saranda med bus, lejebil eller taxi. Her kan man hurtigt bruge hele dagen, leje en vandcykel og nyde frokosten på en af restauranterne ved vandkanten. Du kan også køre gennem de bølgende oliven- og citronlunde, til badebyen Borsh som har Det Ioniske Havs længste strand, totalt 5 kilometer.
Det Blå Øje og andre udflugter
Syri i Kaltër, Det Blå Øje, er en utrolig smuk vandkilde beliggende udenfor Saranda. Naturfænomenet er 50 meter dybt, og ligner et blåt øje både af form og farve. Flere smukke naturoplevelser finder du i den historiske by Gjirokastër ikke langt herfra. Byen, som også kaldes for stenbyen, ligger smukt for enden af bjerget med udsigt over floden Drinas dal. Du kan besøge begge dele på en af Apollos udflugter.
Andre seværdigheder er den gamle basar, middelalderslottet og Det Etnografiske Museum med Hoxhas hjem.Er du det mindste historieinteresseret, så er det arkæologiske opdagelsesområde Butrint med to 800 år gamle bygninger også et must. Bedst bevaret er amfiteateret og det antikke badehus. Butrint ligger 1 times bil – eller buskørsel fra Saranda.
Tæt på Korfu og Saranda
Det tager ca. en halv time at komme til græske Korfu. Byt Albanien ud med Grækenland for en enkelt dag og bad ved øens bløde strande, nyd en god moussaka og sørg for at shoppe lidt græske souvenirs med hjem. Eftersom venetianerne herskede på Korfu i over 400 år, har øen fået et italiensk præg, hvilket du mærker tydeligt i den smukke bykerne i Korfu by, hvor havnen ligger.
Information om transfer
Husk at læse om transfer til/fra Saranda inden du booker din rejse.
Valuta
Valutaen i Albanien hedder lek (ALL).
I Saranda er der hæveautomater hvor du kan benytte VISA og Mastercard. Du kan også betale med euro men får penge retur i LEK (Vi anbefaler derfor at betale med LEK). Restauranterne i Saranda tager ikke imod betaling med kreditkort. Der er flere vekslekontorer i Saranda.
Transfer
Vigtig transferinformation se her.
Strande
Den smalle, hvide grusstrand i Saranda ligger midt i byen. Vandet er krystalklart og du kan leje solstole og parasoller. Til den smukke sandstrand i Ksamil tager det ca. 20 min at komme til med bil.
Apollo Service er gældende i perioden 11. maj-5. oktober 2024. Øvrige perioder tilbydes Apollo Service Line.