Sunny Beach er perfekt til dig, der vil have sol og strand om dagen og fest om aftenen. Men trods det livlige natteliv byder Sunny Beach også på masser af aktiviteter for børnefamilier. Dagene flyver af sted på de lange, dejlige sandstrande, og om aftenen er der masser af restauranter at vælge mellem.

Mere om rejsemålet

Den dejlige og brede sandstrand i Sunny Beach strækker sig 6 kilometer langs kysten og kantes af en flot strandpromenade. På stranden er der livlig aktivitet fra morgenstunden. Vandski, bananbåd, vandcykel og vandscooter er bare nogle af de vandsportsaktiviteter, som du kan prøve. Sunny Beach har fået EU's udmærkelse "det blå flag" for rent badevand, og stranden holdes pæn og ryddes op hver aften. Ved stranden finder du også et stort udbud af restauranter og caféer, hvor du kan spise frokost eller bare få noget at drikke.

Shopping til gode priser i Sunny Beach

Sunny Beach er virkelig det rette sted for den som elsker shopping. Det dejlige er, at du fortsat kan handle til lave priser. Hovedgaden kaldes "Blomstergaden" og her findes gadesælgere, som tilbyder alt mellem himmel og jord. Solbriller, t-shirts, ure og meget meget mere. På markedet og i de små lokale butikker sælges traditionel håndværk og keramik.

Aften- og forlystelsesliv i Sunny Beach

På "Blomstergaden" i Sunny Beach ligger også mange restauranter og barer, som serverer lokale retter samt mad fra alle verdenshjørner. Vil du more dig kongeligt, byder Sunny Beach også på et stort udbud af diskoteker, barer og natklubber for alle - det er bare at vælge og vrage.

Oplevelser i området

De fleste vil gerne se lidt ekstra på deres ferie. Fra Sunny Beach er det let at komme op langs kysten med lokalbus, eller hvorfor ikke tage det lille turist-tog til den nærtliggende og charmerende by Nessebar?