Guide Michelin i Athen
Interesseret i middag ud over det sædvanlige? Her har vi samlet restauranter i Athen med en eller flere Michelin-stjerner!
Varoulko Seaside - 1 Michelin-stjerne
Menuen på den eksklusive fiskerestaurant Varouolko Seaside i Piræus er inspireret af havet. Restauranten var den første restaurant i Grækenland med fokus på det græske køkken, der fik en Michelin-stjerne. Her venter retter af højeste kvalitet med friske produkter, økologiske grøntsager og kretensisk olivenolie. Uden for restauranten ligger yachter fortøjet og den charmerende lystbådehavn giver den særlige græske følelse.
Spondi - 1 Michelin-stjerne
Restaurant Spondi er en intim restaurant med en familiær atmosfære. Retterne er tilberedt af friske, sæsonbestemte produkter, skabt af kokken Angelos Lantos. Kreativitet og fantasifulde layouts blandes med tradition og fantastiske smagsoplevelser, hvilket har gjort Spondi til en prisvindende restaurant.
Botrini's - 1 Michelin-stjerne
Botrini's er en drøm skabt af Ettore Botrini fra Korfu, som kom til live takket være det græske tv-program Botrinis projekt. Programmet håbede at få flere unge ind i restaurationsbranchen og i dag arbejder flere af disse unge i restauranten side om side med Ettore Botrini.
Hytra - 1 Michelin-stjerne
Hos Hytra ønsker man, at mad skal være en oplevelse, hvorfor restauranten har to menuer: Hytra og Hytra Apla, med det formål at interagere. Hytra byder på en gourmetmenu med svære opskrifter, mens Apla byder på en mere enkel menu – dog med samme høje kvalitet.
Tips og inspiration
Se alle vores rejsetips til Kreta, find og book en rejse til Kreta eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.