By

Udflugter på Lesvos

Lesvos er en af Grækenlands største øer, og her er selvfølgelig meget at se og lave i ferien. Hvis du ikke ønsker at komme rundt på egen hånd, kan du tage med på en af vores udflugter. Her kan du læse mere om de udflugter, vi tilbyder på Lesvos.

De sødeste byer på Lesvos - Sikaminias og Skala Sikaminias

Gå ikke glip af de maleriske søsterbyer Sikaminias og Skala Sikaminias! Gå en tur langs de smalle brostensbelagte gader i bjergbyen Sikaminias. På pladsen er der kafenions, perfekt til en pause med en frappe eller noget godt meze. Her er også et lokalt museum.

Omkring den fine havn i fiskerbyen Skala Sikaminia ligger nogle hyggelige taverner, hvor du kan nyde god mad og den smukke solnedgang i Det Ægæiske Hav. I byen er der også en lille kirke, som er et besøg værd.

Byen, hvor digteren Sappho boede

Skala Eressos, byen hvor den legendariske digter Sappho boede, er en super hyggelig by, du ikke vil gå glip af. Byen er farverig, har en fantastisk strand og mange gode taverner.

En pige griner

Den forstenede skov

Den forstenede skov blev dannet efter et vulkanudbrud for 20 millioner år siden, hvor lavaen og asken dækkede hele området. Nogle af træerne er helt op til 20 meter høje og 3 meter i diameter. Du finder den forstenede skov nær byen Sigri på det vestlige Lesvos. Den forstenede skov på Lesvos er på UNESCOs verdensarvsliste og er den største forstenede skov i verden.

Den charmerende by Molyvos

Gå ikke glip af at besøge Molyvos under din ferie på Lesvos. Byen er bygget af stenhuse, og der er mange stejle og smalle gyder at fare vild i. På toppen af byen ligger den statelige fæstning fra 1300-tallet. Havnen siges at være en af de smukkeste i Grækenland. Molyvos er perfekt til en aftenudflugt - slentre langs de små gader, tag en drink på en strandklub og afslut med en middag i havnen.

Skov

Tips og inspiration

Se alle vores rejsetips til Rhodos, find og book en rejse til Rhodos eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Strand

Alle rejsetips til Lesvos

Her finder du vores bedste tips til de hyggeligste restauranter, fineste strande, smukkeste seværdigheder og meget mere!

Se alle vores rejsetips til Lesvos


Båd til vands og hus på bjerg

Lesvos

  • Når du rejser til Grækenland kan du opleve en masse spændende udflugter

  • Fine sandstrande og varieret natur

  • Perfekt til vandreture

Se alle rejser til Lesvos


Børn i pool

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her