Santorinis hovedby Fira ligger som en ørnerede på kammen af calderaen. De små hvide huse ligger i et smukt harmonisk mønster. Nær Fira, på bjergets top ligger byerne Firostefani og Imerovigli, med en ubeskrivelig smuk udsigt over calderaen. I begge byer ligger nogle få taverner og butikker i de smalle små gyder.
Populære hoteller - Caldera
Se alleMere om rejsemålet
I området omkring Calderaen er der flere vingårde, hvor Santorinis vulkanske vin produceres. Hvorfor ikke tage en tur til en af gårdene og prøvesmage vin? Hvis du vil se mere af øen, kan du tage med på en af vores udflugter på Santorini. Benyt muligheden for at besøge den aktive vulkan Nea Kameni, eller nyde en dag ved havet på en katamaran med badestop i varme kilder.
I Caldera-området er der et livligt turist- og forlystelsesliv med gæster fra hele verden. En ferie på Santorini og Caldera er bedst i afslappet tilstand ved poolen med en kold drink i hånden med blikket over den fantastiske udsigt. De hvide huse står i en stærk kontrast til det azurblå hav.
Byerne i Caldera
Nogle af vores hoteller ligger inden for gåafstand fra Fira, mens andre ligger i hyggelige byer lidt udenfor. Fira, eller Thira, er Santorinis hovedstad. I Fira er udbuddet af barer, restauranter og butikker den største og dækker alle smage fra det helt eksklusive til det enkle og det traditionelle. Fra havnen op til byen kan du gå til fods de 600 trappetrin, der løber langs bjergvæggen. Der er også en svævebane, og selvfølgelig kan du også komme til Fira med bus og bil fra andre dele af øen.
Oia kan ses som det klassiske postkort-Santorini med sine hvide huse, bygget i kykladisk stil med blå detaljer. Oia er bedst kendt for hvor utrolig smuk solnedgangen er, og er derfor mest populær om aftenen
Imerovigli ligger ca. to km fra Fira og har kælenavnet "balkonen mod Det Ægæiske Hav". Byen er bygget i en kurve, med huse ud mod havet og små veje, der løber mellem husets vægge. Imerovigli vrimler med gamle kirker, og du har en smuk udsigt næsten overalt.
Firostefani ligger mellem Imerovigli og Fira, over Fira. Firostefani er mere stille end Fira og er mere af gammeldags karakter, men har også en fantastisk udsigt over havet.
Hoteller i Caldera
Apollos hoteller i Caldera byder på forførende udsigter over resterne af vulkanøen, og solnedgangen er spektakulær.
Transfer
Fra Santorinis lufthavn til vores hoteller i Imerovigli, Firostefani og Fira tager det ca. 20 min. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.
Santorini er en ø med mange små og smalle gader. I nogle tilfælde kan transferbussen ikke køre hele vejen til hotellet, men stopper 50-500 meter fra hotellet. Bagage transporteres ikke.
Strande
Sort lavastrand.
Apollo Service er gældende i perioden 18. maj-5. oktober 2024. Øvrige perioder tilbydes Apollo Service Line.