Skiathos
Skiathos' fineste strande
Hvad ville en solferie være uden en rigtig god strand? Skiathos vrimler med dejlige strande, både stille og livlige - og uanset hvilken en du vælger, vil du være sikker på at støde på det krystalklare vand, der kendetegner Grækenland.
Book din rejse til Skiathos
Koukounaries beach
Denne strand anses som en af de bedste strande i Europa, og er lidt over 1 km lang med finkornet sand. Navnet betyder "pinjekerne" og den populære strand er omgivet af fyrretræer, der giver behagelig skygge på varme dage. Bølgerne er ikke så store, hvilket gør det let for børn at svømme ved denne strand. Langs stranden finder du flere mindre frokoststeder og mulighed for vandsport for dem der gerne vil holde sig aktive.
Vil du bo i nærheden af Koukounaries beach? Her kan du se vores hoteller i Koukounaries.
Banana Beach
Dette er en af Skiathos' bedste strande, hvor de fleste unge hænger ud. Banana Beach er især populær i højsæsonen, fordi det så er en rigtig feststrand. Men der er også mange forskellige vandaktiviteter og et par taverner til at spise en god frokost. Til højre bag klipperne og den lille top ligger Skiathos' velkendte nudiststrand Little Banana Beach.
Agios Eleni beach
Agios Eleni beach er en stille og lille strand, hvor der er en hyggelig taverna at besøge. Her, som på de fleste strande på sydvestkysten, kan du se en meget flot solnedgang.
Xanemo beach
Ved Xanemo beach kan du tage en dukkert i det blå, mens du kan se de store fly komme ind til landing næsten lige over dit hoved. Landingsbanen ligger mellem Xanemo og den nye havn, og du bliver lige så fascineret, hver gang du ser et af flyene lande eller lette lige over dig.
Lalaria beach
Lalaria beach er Skiathos' mest fascinerende strand. Det ligger på nordsiden af øen og kan kun nås med båd, som der sejler fra den gamle havn. Det turkisblå vand er ubeskriveligt klart og stranden består af skinnende hvide sten. Medbring madpakke, da der ikke er mulighed for at købe noget. Husk at det er forbudt at medbringe sten fra Lalaria beach.
Mandraki beach
Mandraki beach er ubeskrivelig smuk med sit finkornede sand og røde klipper, der omgiver stranden. Her kan du få en bid mad på tavernaen og nyde solnedgangen, som er fantastisk!
Kastanjestranden
Kastanjestranden, som er ved siden af Miliastranden, kan du måske genkende fra filmen Mamma Mia. Scenerne til sangnumrene "Does you mother know" og "Lay all your love on me" blev optaget her. I dag er der ingen scener tilbage, men det er en hyggelig lille uforstyrret strand, hvor man kan tilbringe en dejlig dag.
Tag med på vores udflugt I Mamma Mias fodspor, hvor vi blandt andet besøger Kastanjestranden. En udflugt hvor sol, strand og afslapning er i fokus.
Vromolimnos beach
Der arrangeres Beachvolley-turneringer på Vromolimnos beach. Den relativt lange strand er af høj klasse, med sit finkornede sand og parasoller lavet af palmeblade. Langs stranden er der også to tavernaer og en bar samt flere vandaktiviteter.
Megali Ammos beach
Megali Ammos beach er den første strand uden for Skiathos by. Det er en forholdsvis populær strand, især blandt skandinaver. Den er ret smal, med groft sand, og der er flere gode taverner og mange forskellige vandaktiviteter. Flere af Apollos hoteller ligger også i Megali Ammos. Perfekt til dig , der gerne vil bo ved den dejlige strand, men alligevel være tæt på Skiathos by.
Troulos beach
Troulos beach er en af Skiathos' rigtig fine strande med lavt og krystalklart vand. Bliver du sulten, er der en hyggelig taverna , der serverer veltilberedt mad og som bonus tilbyder en strålende havudsigt. Som om det ikke var nok, er snorkelmulighederne gode uden for den lille ø. Hoteltips til dig , der ønsker at bo på Troulos beach: Troulos Bay.
Vores hoteller med den bedste strandbeliggenhed på Skiathos
Alkyon Skiathos
Grækenland, Skiathos, Skiathos by
Læs mere
La Piscine
Grækenland, Skiathos, Skiathos by
Læs mere
Meltemi Skiathos
Grækenland, Skiathos, Skiathos by
Læs mere
Casa Blue
Grækenland, Skiathos, Skiathos by
Læs mere
Tips og inspiration
Se alle vores rejsetips til Skiathos, find og book en rejse til Skiathos eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.