Athen er en fantastisk blanding af nyt og gammelt. Der findes byer, der kan fremvise de mest imponerende antikke seværdigheder og arkæologiske monumenter. Men den moderne storby Athen har endnu mere at tilbyde, i hvert fald når det gælder shopping, byliv og rigtig god mad.
Populære hoteller - Athen
Se alleMere om rejsemålet
Seværdigheder i Athen
Det er umuligt at tale om Athen uden at nævne nogle af de mest vigtige seværdigheder. Den verdenskendte klippe Akropolis med templet Parthenon, der våger over byen, er en klassiker såvel som Panathinaiko-stadion, hvor de moderne Olympiske Lege genopstod i 1896. Der er masser af kulturhistorie på og omkring torvet Syntagma i det centrale Athen – det er også her, du kan opleve det kendte vagtskifte. Rundt omkring i byen er der masser af museer med de mest fantastiske genstande fra Athens og Grækenlands rige historie.
Shopping i Athen
Side om side med den 3.000 år gamle markedsplads, Agoran, handles der på loppemarkedet i Monastiraki. Omkring Syntagma-torvet og langs med shoppinggaden Ermou finder du mest shopping med alt lige fra olivenolie og tøj til tæpper og skulpturer. Hvis du søger mere eksklusive tøjbutikker og restauranter, skal du finde torvet Kolonaki.
Athens forlystelsesliv
Tag en pause fra shopping og historiske oplevelser og lad storbyens forlystelsesliv forføre dig. I den moderne by Athen er der en bred vifte af caféer, taverner og natklubber, og ved Akropolisklippens fod pulserer forlystelseslivet i Plakas krogede gader. For de lokale i Athen er det en del af hverdagen at sidde på en café og nye en god frappé. Prøv det samme og bestil også en græsk klassiker som tzatziki, moussaka eller souvlaki... eller hvorfor ikke en gyros?
Udflugter i omgivelserne
Fra Athen har du hele Grækenland indenfor rækkevidde. Herfra kan du tage på dagsudflugter på Attika-halvøen og Peloponnesos, til Kap Sounion, til Mykene, til Delfi og andre klassiske seværdigheder. Fra Athens havneby, Pireus, sejler færger og flyvebåde til hele den græske ø-verden. Det tager kun et par timer til de nærmeste øer.
Transfer
Fra Athens lufthavn til hotellerne i det centrale Athen ca. 1 time og 30 min. Vær opmærksom på at transfer ikke er inkluderet.
Strande
Athens nærmeste strande i Faliron ligger ca. 20 min. fra centrum med bus. Små sandstrande med klipper. I Vouliagmeni findes sandstrand mod gebyr.
Når du rejser med Apollo Service Line, kan du kontakte os 24 timer i døgnet via telefon, sms og e-mail, som vil blive besvaret af skandinavisk- og engelsktalende Apollo-medarbejdere. Hvis det haster, bør du altid kontakte os pr. telefon.
Hvis du rejser med rutefly og har booket transfer, vil du blive mødt af en lokal repræsentant, som vil hjælpe dig til hotellet.
Du vil modtage det aktuelle telefonnummer til Apollo Service Line via sms kort før din afrejse.