Oplev smukke Limnos eller Lemnos, som øen også kaldes. Øen ligger i den nordlige del af Det Ægæiske Hav og tilhører det autentiske Grækenland. Limnos har en særlig charme, og vulkanlandskab blandes med frodige marker og indbydende strande. Limnos indeholder alt lige fra arkæologiske steder, kirker og historiske byer til unikke sports- og træningsmuligheder. Hovedstaden Myrina er en populær destination for kvalitetsbevidste grækere.

Mere om rejsemålet

Limnos er den ottende største ø i Grækenland, men opleves betydeligt mindre end sine 476 kvadratkilometer. På Limnos er der ingen store turistområder, istedet oplever du grækernes hverdag i en blanding af nyt og gammelt - blandt familiedrevne taverner, traditionelle stenhuse og små butikker. Øen har omkring 17.000 indbyggere, og øens hovedstad Myrina er et populært feriemål for bevidste grækere. Limnos huser flere arkæologiske steder, kirker, romerske teatre og historiske byer. For de aktive byder øens varierede landskab på gode vandreoplevelser over sletter og bjerge, geologiske fænomener og varme kilder.

Limnos' hovedstad Myrina

Øens hovedstad Myrina ligger på Limnos' vestkyst. Myrina strækker sig over to bugter, der er tydeligt markeret med det venetianske slot midt imellem dem. I byen ligger huse og herregårde placeret side om side og langs med havnepromenaden finder du moderne restauranter og traditionelle taverner. I stræderne findes pittoreske torve, velbevarede kapeller, butikker og caféer. Basen for Limnos køkken er ægte græsk, men øens gastronomi er også præget af lokale drikkevarer, krydderier og ingredienser samt mange lokale opskrifter. Myrina er enkel, men med en lavmælt elegance. Et stenkast fra Myrinas shoppingområde, Agoran, ligger sandstranden Myrina Beach med solstole, parasoller og vandsportsfaciliteter. På Limnos er der mange fine strande, hvoraf de fleste også har Blå Flag miljømærke.

Platy

Platy er en rolig lille by, perfekt til dig, der søger en rolig og afslappet ferie. Selvom byen er lille, er den delt i to dele. Oppe på bjerget ligger selve byen Platy med en kirke, taverner og et par minimarkeder. Neden for bjerget ligger den populære og smukke Platy Beach, som tiltrækker mange badegæster. Langs vejen, der følger stranden, er der også et par restauranter og et minimarked. Hovedstaden Myrina med et større udvalg af taverner ligger ca. 2 kilometer væk.

Kaspakas og stranden Agios Ioannis

Kaspakas, ca. 6 kilometer nord for hovedstaden Myrina, er en charmerende lille by beliggende på skråningerne af bjerget St. Athanasius, med udsigt over Det Ægæiske Hav. I byen, som er omgivet af fyrretræer, er der et par taverner og et minimarked. Neden for bjerget udvider den smukke strand Agios Ioannis sig. Her er vandet krystalklart og et par restauranter, der serverer velsmagende græsk mad. Langs den finkornede og bløde sandstrand er der også nogle strandbarer, der udlejer solstole. Der er også et naturfænomen med usædvanligt formede klippeformationer, Meteora of Kaspakas.

Apollo Sports-hotellet Porto Myrina - powered by Playitas

Sportshotellet Porto Myrina - powered by Playitas, lige uden for Myrina, er perfekt til dig, der ønsker en aktiv ferie i naturskønne omgivelser og samtidig være tæt på en lille, græsk by! Hotellet tilbyder et bredt udvalg af sport og træning - start fx dagen med yoga og træn efterfølgende i det veludstyrede fitnesscenter. Få sved på panden i WOD-boxen eller deltage i holdtræning med instruktør. Du kan også spille tennis eller padel på en af hotellets baner. Nyd en tur på SUP eller tag på cykeltur i de smukke omgivelser!

Apollos hotel ved Platy-stranden

Hotellerne i Platy er perfekte til dem, der ønsker en rolig og afslappet ferie. Den fine strand i Platy, som er omkring 700 meter lang, tiltrækker mange badegæster og langs vejen, der følger stranden, er der et par restauranter og strandbarer. Her er også en meget lille butik, der kun tager kontanter. I bjergene over stranden ligger landsbyen Platy med en kirke, tavernaer og et par mindre butikker. Hovedstaden Myrina, cirka 2 kilometer fra Platy, med et stort udvalg af tavernaer, barer og butikker er den nemmeste at komme til med taxa eller lejebil.

Apollos hotel på stranden i Agios Ioannis

Et par kilometer nord for Myrina ligger den todelte strand Agios Ioannis. Her er vandet krystalklart og langs den bløde sandstrand er der strandbarer, der udlåner solstole til gengæld for at bestille noget at spise eller drikke. Langs stranden er der også et par restauranter, der serverer velsmagende græsk mad. Ved en af strandene er der også et naturfænomen med usædvanligt formede klippeformationer, Meteora of Kaspakas. En lille butik er åbent i højsæsonen. Den nemmeste måde at komme til Myrina, med sit store udvalg af tavernaer, barer og butik, er med taxa eller lejebil.

Apollos hotel ved Evgati-stranden

Hvis du vil bo på en af Limnos' fineste strande, så vælg et af vores hoteller ved Evgati-stranden. Her er stranden omkring 4 kilometer lang, og vandet er krystalklart. Ved stranden er der et par strandbarer, der serverer enklere retter, men ellers er der ingen restauranter i Evgati, og der er meget stille i omgivelserne. Den nemmeste måde at komme til Myrina, omkring 8 kilometer fra Evgati, med et stort udvalg af tavernaer, barer og små klubber er med lejebil.

Seværdigheder og naturoplevelser på Limnos

På Limnos er der flere meget interessante arkæologiske steder, der minder os om, at der har været en civilisation på øen i over 6000 år. Her er også spændende naturoplevelser, som du ikke må gå glip af.

Tag del i vores tips til, hvad du ikke må gå glip af - se vores rejsetips til Limnos.

Her kan du læse mere om alle vores rejser til Grækenland.