Smuk udsigt over den gamle by i Dubrovnik

Dubrovniks bydele

Dubrovnik byder på en bred vifte af seværdigheder. Fælles for dem alle er den imponerende natur, uanset hvilket kvarter du befinder dig i. I denne rejseguide kan du læse om Dubrovniks mest populære kvarterer Gruž, Lovrijenac, Komolac og den gamle bydel.

Den gamle bydel

Dubrovniks gamle bydel er et af byens mest berømte kvarterer og er opført på UNECSO's verdensarvsliste. Her finder du flere smukt dekorerede bygninger i gotisk stil fra det 1200-tallet. På det tidspunkt var Dubrovnik en vigtig by med sin fremragende handelsmæssige beliggenhed. Et af Europas tre ældste apoteker, som blev grundlagt i 1317, ligger i Dubrovniks gamle bydel. Du kan også besøge verdens ældste botaniske have, som blev grundlagt engang før 1492 på et 25 hektar stort område. Der er ingen caféer eller restauranter i haven, så tag en madpakke med, og hold en hyggelig picnic i parken.

Komolac

Kvarteret Komolac ligger i den nordøstlige del af Dubrovnik og byder på et smukt bakket landskab med frodige omgivelser. Der er også en stor havn fuld af restauranter, hvor store yachter lægger til. Komolac er også hjemsted for verdens korteste strømfald, Ombla, som kun er 30 meter lang fra udspring til udmunding. I årenes løb har Ombla været kilde til drikkevand for Dubrovnik.

Hvis du er interesseret i historiske steder, kan du besøge Stefanskirken og den gamle kirkegård, som har gravsten helt tilbage fra år 1000.

Dubrovniks Gamle by - rejsetips Apollorejser.dk

Gruž

Bydelen Gruž ligger omkring to kilometer nord for Dubrovniks gamle bydel, og har tiltrukket feriegæster siden begyndelsen af 1200-tallet. Dengang var det adelen, der kom her for at slappe af, i dag kommer folk fra hele verden.

Gå ikke glip af det populære livlige marked, hvor du kan købe frisk frugt, grøntsager, fisk og kød. Her kan du opleve Kroatiens autenticitet og den lokale kultur. Markedet er åbent dagligt fra tidlig morgen til sen eftermiddag.

Udover et besøg på det lokale marked, kan du gå rundt og nyde den smukke udsigt og atmosfære. Hvis du er på udkig efter lidt mere eventyr, kan du gå ned til stranden og prøve at snorkle i det krystalklare vand. Om aftenen kan du spise og drikke godt på en af de mange gode og hyggelige restauranter. 

Lovrijenac

I den sydlige del af Dubrovnik ligger bydelen Lovrijenac. Turister fra hele verden kommer her for at besøge den store Lovrijenac-fæstning, eller St Lawrence-fæstningen og "Dubrovniks Gibraltar", som den også kaldes. Fæstningen, der blev bygget som et strategisk forsvarspunkt omkring år 1100, ligger på toppen af en klippe 37 meter over havets overflade. Udsigten fra fæstningen er magisk og et besøg værd! Du kan også tage en guidet tur og høre om, hvorfor fæstningen blev bygget, hvordan murene er tyndere ind mod byen og tykkere ud mod havet, og andre interessante historier.


Tips & Inspiration

Se alle vores rejsetips til Kroatien. Find og book en rejse til Kroatien eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Alle rejsetips til Dubrovnik

Vil du vide, hvilken bydel der er bedst for dig, eller hvilke øer du ikke må gå glip af under din ferie i Dubrovnik? Her har vi samlet vores bedste rejsetips til din tur til Kroatien!

Se alle rejsetips til Dubrovnik

Kroatien

  • Postkortsmuk natur og krystalklart vand
  • Vidunderlige Makarska Riviera med mange hyggelige byer 
  • Spændende udflugtsmål 
Læs mere om Kroatien

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse!

Tilmeld dig nyhedsbrevet her