Øen Korcula i Kroatien

Dubrovniks øer

Lige ud for Dubrovniks kyst ligger flere smukke øer, som er et skønt udflugtsmål, når man vil tage en pause fra byens stress og jag. De største øer er en del af øgruppen Elafites. I denne guide kan du læse om, hvad du kan lave på de forskellige øer, og hvordan du kommer dertil.

Kolocep, Dubrovnik - rejsetips Apollo.dk

Sipan - den største af Elafiti-øerne

Øen Sipan er den største i Elafit-gruppen med sine 15,8 km2. Det er én af tre beboede øer i gruppen med 440 indbyggere. Sipan har altid været et ægte ferieparadis, og kroaterne kom hertil i 1500-tallet og for at bygge deres feriehuse.

Når man er på øen, kan man besøge fyrstepaladset Knezev dvor, der blev bygget i 1450 i byen Sipanska Luka, en af to byer på øen Sipan. Der er også en smuk sommerresidens fra 1500-tallet, som du kan besøge. For at komme til Sipan skal man tage en færge fra Dubrovnik til Sipanska Luka. Rejsen tager cirka en time og 35 minutter.

Lopud

Denne ø er den næststørste ø i Elafites også kaldt "øen i midten" af befolkningen. På Lopud kan du nyde de smukke omgivelser og holde en dejlig pause på stranden. Mange indbyggere i Dubrovnik kommer her på grund af de lange sandstrande og det azurblå hav ved Sunj. 

Hvis man vil andet end at bade, er der 36 kirker og templer at besøge samt en botanisk have. Man kan komme rundt på øen på cykel eller i golfvogn, da der ikke kører biler på øen. Bådturen fra Dubrovnik til Lopud tager en time og 20 minutter.

Kolocep

På Kolocep kan du få en dejlig og rolig ferie. Øen har kun 100 indbyggere, og ligesom Lopud er der ingen biler her. Kolecep er også den ø i Elafites-gruppen, der ligger tættest på Dubrovnik, og færgeturen hertil tager kun 20 minutter. Mens du er her, kan du nyde strandene og det klare vand og spise god mad på den lokale fiskerestaurant.

Dubrovniks øer - rejsetips Apollo.dk

Korcula

Med sine 17.000 indbyggere er Korcula den mest befolkede ø i Adriaterhavet. Marco Polo siges at være kommet herfra, hvilket gør øen endnu mere attraktiv. Her kan du gå på museum og lære alt om stenhugning, bådbygning og selvfølgelig Marco Polo. Hvis du er på udkig efter strande og solskin, er der også muligheder for det. Det er lidt mere kringlet at komme hertil end til de andre øer, og det kræver både en bil og en bådtur på omkring fire timer.

Lokrum

Hvis du har brug for en kortere udflugt, er Lokrum den perfekte destination. Øen ligger kun ti minutter med båd fra Dubrovniks gamle bymidte, og der afgår både hver halve time. På øen kan du slentre gennem frodige omgivelser og besøge den måske mest berømte turistattraktion, "Dead Lake" - en lagune, hvor du kan svømme med en vidunderlig udsigt.