Reklamationer

Er der noget, du er utilfreds med på din rejse, er det vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter vores rejseledere på stedet. Hvis du er på en destination, hvor vi ikke har rejseleder-service, bedes du kontakte hotellets personale, hvis der er et problem på dit hotel, da vi kan løse de fleste ting på stedet.

Venter du til rejsen er afviklet kan vi ikke påvirke eller rette op på de opståede problemer. Det er en forudsætning, at du har kontaktet vores personale på destinationen i tilfælde af problemer, hvis du skulle ønske at klage over noget efter hjemkomsten, da vi skal have mulighed for at løse det opståede på stedet.

Reklamationer der ikke er blevet fremført på destinationen vil ikke blive behandlet efter hjemkomst.

Bliver problemet ikke løst på destinationen, kan du kontakte os efter hjemkomst ved at indsende reklamationen nederst på siden.

  • Din reklamation skal være os i hænde senest 4 uger efter hjemkomst.

  • Vær venligst opmærksom på at det ikke er muligt at vedhæfte mange og store billedfiler i sagen.

  • Hvis din sag vedrører et forsinket, aflyst fly, boardingafvisning, beskadiget/tabt bagage eller anden flyrelateret klage, henviser vi til det flyselskab, du rejste med.

Hvis din sag drejer sig om aflysning, aflyst rejse eller tilbagebetaling af rejse, bedes du kontakte salg@apollorejser.dk eller ringe på tlf. 35201900

  • Hvis din sag drejer sig om sygdom, skade eller indbrud, henviser vi til dit forsikringsselskab. Har du købt en rejseforsikring, da du bestilte rejsen, er du forsikret hos Gouda Rejseforsikring. Du kan nå dem på telefon 88208820

  • Alle vores klager behandles af skandinaviske medarbejdere, hvilket betyder, at din klage kan blive besvaret på svensk, norsk eller dansk.

Når din klage er modtaget af os, sender vi en skriftlig bekræftelse med angivelse af den aktuelle behandlingstid. Behandlingstiden skyldes, at vi skal have tid til at kontakte det relevante personale og samarbejdspartnere, for at indsamle oplysninger om sagen.

Vores medarbejdere, som herefter vurderer sagen, har stor erfaring med klagebehandling og rejsebranchen generelt. Alle vores medarbejdere er bekendt med rejseforhold, branchepraksis, pakkerejseloven og Rejseankenævnets retningslinjer. Når behandlingen er afsluttet, vil du skriftligt modtage svar med vores beslutning.