Aktiv rejse for 50+
Sine Nordbo & Heidi Kynde
Tag med til Sivota, hvor vi sammen skal danse, træne, nyde sol, vand og strand – og ikke mindst naturens ro og skønhed, alt sammen i højt humør!
Om turen
Tag med til Mikros Paradisos i Sivota, som er et prisbelønnet Apollo-hotel med en dejlig familiær atmosfære og venligt personale. Nyd dette lille paradis, hvor havens hibiscus- og oliventræer omfavner dig og indgyder fred, mens du nyder din ferie ved poolen. For at komme til én af områdets bedste strande, skal du blot følge den korte sti ned til havet.
Konceptet er bygget op omkring Ballroom Fitness og træning til seniorer, krydret med SMART-træning (hjernetræning). Du vil opleve nærværende og motiverende træning.
Vi danser til god musik og mærker, hvordan vi fyldes med energi og livsglæde. Udgangspunktet er de klassiske pardanse såsom Engelsk Vals, Cha Cha Cha, Jive, Slowfox m.m., og her iblandt kommer også et par sjove freestyles. Niveauet er for alle, begyndere som øvede. Vi danser solo i gruppen eller som par til nutidens musik og dejlige klassikere, der vækker skønne minder.
BONUS: med dansen udfordres du på koordination og balance, så motorikken får et godt boost.
I seniortræningen tilgodeses alle; uanset dine forudsætninger vil du kunne deltage og mærke effekten af en god omgang mobilitetstræning (herunder øvelser for fascia, vores bindevæv) samt træning af styrke og kondition. Vi skal også muntre os med SMART-træning, der er træning af hjernen via sjove fysiske øvelser med en legende tilgang. Også her stimuleres motorikken med fokus på fællesskab og sjov. Der er garanti for gode grin, og der arrangeres også hygge/festaften og fælles frokost på havnen i Sivota i løbet af ugen.
Hvem kan deltage?
Alle i målgruppen 50+ år kan deltage, både øvede og uøvede. Du behøver ikke at have danset før, for at deltage. Det er desuden helt op til dig selv, hvor meget af træningen og ugens program, som du ønsker at deltage i.
Der vil typisk være en formiddags- og en eftermiddagstime, med 1 træningsfri dag i løbet af ugen. I ugens løb arrangerer vi desuden en hygge/festaften samt en fælles frokost på havnen i Sivota. Du kan også vælge at deltage i Apollos udflugter. Disse arrangementer er med betaling.
Information om ugen
Pris: fra 7.895,- Dato: 5.-12. maj 2025 Hotel: Mikros Paradisos, Sivota Afrejse fra: København
Dette indgår
Fly tur/retur
Mad om bord på flyet
Bagage + håndbagage
Transfer tur/retur
Ophold i delt dobbeltværelse med morgenmad
Træning med Sine og Heidi
Hotel- og fitnessfaciliteter i topklasse
*Enkeltværelsestillæg 1.995, -
Kontakt: Sports@apollorejser.dk