Yogarejse med la-yoga
Porto Myrina - powered by Playitas
Tag med og forkæl dig selv med et skønt og varieret yoga program og nyd den luksus som det er, at have to dedikerede og erfarne yoga instruktører til at undervise - det bliver så godt.
Om ugen
Du kan forvente ca. 3 timers fysisk yoga om dagen, hvilket kort beskrevet både er klassisk Hatha, Vinyasa, Yin yoga og Myofascial release (med bolde lindrer vi spændinger i muskler og bindevæv).
Derudover vil der være mulighed for dig, som ønsker at dykke dybere og udforske yogaen yderligere, at meditere og reflektere. Du kan forvente at blive udfordret, blive bevæget og støttet – så du føler, at du rykker dig både fysisk og mentalt. Vi elsker kontakten med dem som vi underviser, og derfor vil vi arrangere 2 fælles middage, for dem af jer som er interesseret.
Men husk det står dig frit for hvad du ønsker at deltage i - det er din ferie. Vores fornemmeste opgave er at guide dig, undervise dig i at være bevidst, og når vi er to undervisere - ja så kan det sagtens lade sig gøre.
Hvem kan deltage?
Alle over 18 år kan deltage i træningsugen. Du behøver heller ikke have lavet yoga før, men for at deltage skal du være nysgerrig på yoga, nysgerrig på dig selv, være åben og være vant til at bevæge dig. Tillige skal du have lyst til at arbejde med dig selv, både fysisk og mentalt – vi lover dig at gøre vores bedste.
Ugens program
Ugen byder på ca. 3 timers fysisk yoga om dagen. Ugens specifikke program præsenteres ved ankomst til hotellet. Du kan kontakte os, hvis du har spørgsmål til ugens program.
Info om ugen
Pris: 11.700,- pr. person
Dato: 7.-14. September 2025
Hotel: Porto Myrina - powered by Playitas, Limnos. Afrejse fra: København
Dette indgår:
Fly tur/retur
Bagage + håndbagage
Transfer tur/retur
Ophold i delt dobbeltværelse med balkon
Halvpension (morgen- og aftenbuffet)
Træning med Linda og Agnete
Hotel- og fitnessfaciliteter i topklasse
* Enkeltværelsestillæg: 2.500,-
Kontakt os: sports@apollorejser.dk