Øen Phuket er et kendt og yderst populært rejsemål i Sydthailand. Folk kommer hertil fra hele verden for at opleve et ægte paradis. Her er der noget for enhver smag! Du finder både et pulserende natteliv og fantastisk shopping.
Populære rejsemål - Phuket
Se alleMere om rejsemålet
Phuket har noget for alle – uanset om du rejser sammen med hele familien eller som par. I nord byder Bangtao Beach på en kilometerlang strand med magiske solnedgange. Kamala Beach, Kata Beach og Kata Noi Beach er børnefamiliernes favoritter – med lavvandende strande. Karon Beach er en af Phukets længste strande med en rolig atmosfære. På Phukets sydøstlige del ligger smukke Nai Harn Beach med en af øens smukkeste strande. Inde i junglen ligger Thalang med Thanyapura Sport Hotel som tilbyder træning i verdensklasse.
Mad og shopping i Phuket
At shoppe på din ferie i Thailand er nemt og sjovt. Flere steder er der markeder som sælger alt fra frisk juice til tøj og håndværk. Ønsker du at shoppe i større shoppingcentre kan Jungceylon som ligger ved Bangla Road i Patong anbefales.Et must når du besøger Phuket er at gå madmarkeder. Smag på de lokale specialiteter som nudler, seafood og grillspyd. Afslut med en tynd pandekage med chokolade, peanutbutter, mango eller kokos.
Renere strande i Phuket
For at bevare Thailands natur og strande har de thailandske myndigheder fjernet handel på strandene. Det betyder f.eks. at strandcaféer og udlejning af solstole og parasoller ikke længere er tilladt. Mange af vores film og rejsemålsbilleder er taget inden disse nye bestemmelser, og viser hvordan det så ud før disse forandringer. Strandene er præcis lige så fantastiske som altid, med dejligt sand og smukt badevand.
Transfer
Transfer fra Phuket Lufthavn til Bangtao Beach, Kamala Beach og Surin Beach tager omkring 45 minutter. Transfer til Karon Beach, Kata Beach, Kata Noi Beach tager omkring 1-1,5 time. Transfer til Nai Harn Beach tager omkring 2 timer.
Strande
Fantastiske og lange strande med finkornet, lyst sand. Nogle strande er lavvandede. Tidevand og stærke understrømme kan forekomme.
Mange strande i Thailand er røgfri, og på Patong Beach er rygning ikke tilladt.
Aktuelt serviceniveau beskrives ved de forskellige rejsemål på Phuket.