Rejs til Calpe, en ferieperle på Costa Blanca. Med sine smukke strande, imponerende omgivelser og historiske bymidte tilbyder Calpe den perfekte balance mellem afslapning og eventyr. Glæd dig til en dejlig ferie, og oplev det bedste fra Middelhavet!

Mere om rejsemålet

Velkommen til charmerende Calpe, kun 6 km nord for Alicante, med over 3.000 solskinstimer og et behageligt klima - hele året rundt!

Sol og badning

I Calpe finder du nogle af Costa Blancas fineste strande! Med sit brede udvalg af smukke sandstrande og skjulte bugter er der garanteret noget for enhver smag og præference. Strandene egner sig både til afslappende dage i solstolen og til spændende og tempofyldte vandsportsaktiviteter. I nærheden af byen finder du den familievenlige La Fossa-strand, som har fået det blå flag for sit rene og klare vand.

Besøg også Calpes største strand, Playa de Arenal-Bol, som ligger øst for den imponerende Penon de Ifach-klippe, tæt på byens centrum og den gamle bydel. Den byder på fint, gyldent sand og roligt, indbydende vand, der passer til alle.

Udforsk den gamle bydel

På en ferie i charmerende Calpe er et besøg i den maleriske gamle bydel næsten et must. Her kan man gå på opdagelse i de smalle brostensbelagte gader, besøge de historiske seværdigheder og nyde god mad på en af de hyggelige tapasbarer.

Restauranter og underholdning

Uanset om du elsker tapas eller foretrækker det internationale køkken, har Calpe et bredt udvalg af restauranter, der passer til alle. Fra hyggelige fiskerestauranter og trendy tapasbarer til pizzeriaer og sushirestauranter - du finder det hele her.

Nattelivet i Calpe er meget mere afslappet end i den livlige naboby Benidorm, men det betyder ikke, at der mangler muligheder. Her kan du nyde en god drink med levende musik i en hyggelig bar eller gå på dansegulvet, hvis du foretrækker det.

Perfekt udgangspunkt

I Calpe er du perfekt placeret til at udforske mere af omgivelserne og Costa Blanca. Lej en bil og find dine egne yndlingssteder, besøg Benidorm og Alicante, eller hvorfor ikke køre 12 kilometer nordpå på en dagstur til Valencia? Med en lejebil kan du opdage alt i dit eget tempo.