Velkommen til Playitas Resort – et af Europas største sportshoteller for såvel hverdagsmotionister som eliteudøvere. Her findes næsten en million kvadratmeter fuld af træningsmuligheder for både familier, par, singler, ældre og unge. Her findes Kanarieøernes største fitnesscenter, padel- og tennisbaner, cykelcenter med de nyeste modeller, olympisk 50-meters pool, en 18-hullers golfbane og masser af holdtræning.
Populære hoteller - Playitas Resort
Se alleMere om rejsemålet
Uendelige træningsmuligheder
På Playitas Resort finder de Kanarieøernes største fitnesscenter med et moderne udbud af vægte, maskiner og cardiomaskiner. I vores store cykelcenter udlejer vi moderne landevejscykler, mountainbikes, fatbikes, løbevogne, børnecykler m.m. Her findes også en indendørs hal til f.eks. badminton, håndbold, fodbold eller basket. Her findes flere padel- og tennisbaner samt en opvarmet olympisk 50-meters pool. WOD Boxen tilbyder masser af godt udstyr, og her findes også en boksering og en klatrevæg. Vil du spille golf, ligger Playitas' 18-hullers golfbane på par 67. Her kan du læse mere om vores golfpakker på Playitas. Hvis du vil lære at surfe, tilbyder vi surfkurser på La Pared.Her kan du læse mere om alle aktiviteter på Playitas samt hvad der indgår, og hvad der er mod betaling.
Plaza Rambla & SportsBooking
I hjertet af Playitas Resort ligger Plaza Rambla, et torv med restauranter, minimarked og en sportsbar. Her spiser du godt efter dagens aktiviteter, kan se sport eller nyde en drink. På Plaza Rambla starter vi dagen med Sun Salutation, og resten af dagen er der fuld af liv og aktivitet. På Plaza Rambla ligger SportsBooking med tilhørende sports- og tøjbutik. SportsBooking er åben alle dage hele året, og her booker du alt, der har med sport og træning at gøre. I sportsbutikken sælges alt lige fra sko, træningstøj og svømmebriller til energibarer og gele'er.
Vælg mellem fire forskellige boformer
På Playitas Resort findes fire alternativer for ophold: børnefamiliernes favorit Playitas Aparthotel med praktiske lejligheder, hvor du også kan lave egne måltider, Playitas Hotel med dobbeltværelser og junior-suiter nær golfbanen og Playitas Annexe, der er det mest økonomiske alternativ. Til sidst men ikke mindst tilbydes Playitas Villas, hvor du bor i en luksuriøs villa med privat pool. På Playitas Annexe findes enkle men store og funktionelle lejligheder for op til 6 personer, perfekt for klubber eller større familier.
Spis godt
Hvor end du befinder dig på Playitas Resort, findes der altid en restaurant, bar eller snackbar i nærheden. Her findes to buffetrestauranter (en på Playitas Hotel og en på Playitas Aparthotel). På Plaza Rambla findes à la carte-restauranter med spanske og italienske delikatesser. På Palapa Bar (Playitas Hotel) serveres enkle frokostretter. Hen mod aftenen er det på Palapa Bar, mange sætter sig og nyder en drink, ser på solnedgangen og slapper af efter dagens aktiviteter. Poolbaren på Playitas Aparthotel er børnefamiliernes favorit. Her er der fuld fart mellem poolen og aqua fitness.
Bæredygtighed på Playitas Resort
Playitas Resort arbejder kontinuerligt for mere bæredygtig turisme. Hotellet er bæredygtighedscertificeret af Travelife og har et omfattende bæredygtighedsprogram, hvor fokus er på energi, vandforbrug og genbrug. Eksempelvis deltog hotellets personale i World Cleanup Day i september og indsamlede herefter i alt 160 kilo affald fra resortet og dets omegn inkl. stranden.
Playitas Resort har sin egen Eco Garden og de økologiske gårde forsyner resortet med hjemmedyrkede urter, frugter og grøntsager året rundt. I 2022 blev der eksempelvis høstet 321 kilo kartofler på de egne gårde. Lokale produkter prioriteres altid og mere end 60 % af produkterne kommer fra De Kanariske Øer.
Playitas Resort bidrager også til at hjælpe med at lære børn og unge om miljøet og vigtigheden af bæredygtighed. For eksempel arrangerer de ugentlige naturvandringer med miljøfokus på feriestedet.
Kids Sports Academy
Vi elsker børn, der bevæger sig, løber og aldrig sidder stille! I næsten hver uge i sommerferien og i efterårsferien arrangeres Kids Sports Academy for alle mellem 5 og 15 år (tre aldersgrupper), der vil prøve forskellige sportsaktiviteter uden ekstra omkostninger. På Kids Sports Academy får dine børn med garanti en sjov uge. Læs mere om Kids Sports Academy
Charmerende Las Playitas
I gåafstand fra Playitas Resort findes den charmerende lille fiskerby Las Playitas med kun 300 indbyggere. Las Playitas er den lille by, som i 2006 gav navnet til Playitas Resort, og nu findes der en dejlig strandpromenade hele vejen mellem Playitas Resort og Las Playitas by. I Las Playitas findes flere dejlige fiskerestauranter og en café. Der findes også lidt butikker, men hvis du ønsker et større udbud, er der ikke mere end fire kilometer til Fuerteventuras næst største by, Gran Tarajal. I Las Playitas by findes også en fodboldbane med kunstgræs.
Gran Tarajal
Fuerteventuras næststørste by, Gran Tarajal, ligger ca. 5 kilometer fra Playitas Resort. Hertil tager du med taxi eller lokalbus. Man kan også gå eller løbe over bjerget til Gran Tarajal. Her findes butikker, frisør, apotek, sygehus, politistation, optiker, bank, posthus, turistinformation og en fin strand med mørkt sand. Butikkerne er åbne mandag-fredag kl. 09.00-13.00 og 17.00-20.00. Der er lukket lørdag eftermiddag og søndag (visse butikker kan have varierende åbningstider). I Gran Tarajal ligger et atletikområde (bookes i SportsBooking) og en kastebane for alle de fire olympiske kastegrene.
Faro de la Entallada
Ca. 6,5 kilometer fra Playitas ligger Faro de la Entallada, eller mere kendt som fyrtårnet eller lighthouse. For mange af vores gæster er det blevet et must at løbe, gå eller cykle hertil. Fyrtårnet ligger på toppen af et bjerg, og det er en perfekt udfordring for løbere, cyklister og rulleski a komme op ad hårnålesvingene. Fyrtårnet, som stadig benyttes, blev færdigbygget i 1955 og blev tegnet af arkitekten Carlos Alcon. Fyrtårnet ligger i 196 meters højde, og vejen hertil er spektakulær.
Hotellet er i øvrigt kontantløst og alle betalinger foregår med værelseskort eller kreditkort.
Tidsforskel
Dansk tid -1 time.
Transfer
Fra lufthavnen i Puerto del Rosario til Las Playitas ca. 40-60 min. transfer med bus. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.
Der kommer et tillæg for specialbagage som f.eks. cykel, surfudstyr og golftaske. Du kan forudbestille plads i transferbussen (tur/retur) for specialbagage for ca. 300 DKK eller betale 35 EUR ved ankomst.
Strande
Dejlig sandstrand (ca. 900 m lang) med mørkt, finkornet sand. Vandet bliver ret hurtigt dybt.