Botanico
5-stjernede Botanico i Puerto de la Cruz er et luksushotel med klassisk og eksklusiv atmosfære. Her venter rolige dage i en tropisk have, skønne spabehandlinger i hotellets prisbelønnede spa og total afslapning. Hotellet tilhører gruppen "The Leading Hotels of the World", og du vil hurtigt forstå hvorfor.
Botanico er et meget flot hotel med en luksuriøs atmosfære, beliggende i en have i Puerto de la Cruz. Her kan du slappe af under en parasol ved det store poolområde, bestille en forfriskende drink i poolbaren og bare nyde stilheden. Den store pool er opvarmet om vinteren til mindst 22 grader. Pooltemperaturen kan dog falde et par grader om morgenen, aftenen og i dårligt vejr. På den anden side af gaden ligger den botaniske have, og det er en lidt længere gåtur ned til centrum af Puerto de la Cruz, hvor smalle gader og pladser møder bølgerne fra Atlanterhavet. Tag evt. også en dukkert i Lago Martiánez havpools.
Et velkendt og populært hotel
Hotellet tilhører gruppen "The Leading Hotels of the World". Hotel Botanico har modtaget flere priser gennem årene, og mange berømtheder har boet her gennem årene.
Nyd velsmagende mad
Hotellet har flere restauranter og barer fordelt på hotellets område og byder på god mad og drikkevarer fra morgen til sen aften. La Palmera Real ligger ved poolen, i den frodige have, og om morgenen kan du vælge at få din morgenmad fra buffeten her. Om eftermiddagen kan du vælge mellem alt fra simple snacks til en gennemført frokost. Il Pappagallo er en italiensk à la carte restaurant med en fantastisk udsigt over Puerto de la Cruz. The Oriental serverer en asiatisk menu med bl.a. kinesiske, japanske og thailandske retter. La Parilla serverer spanske og kanariske retter samt tapas. I The Bar Hall serveres kaffe, te, sandwiches, kager og forfriskninger hele dagen. Om aftenen kan du nyde drinks til livemusik her.
Sundhed og velvære
For den aktive er der et fitnessrum med begrænsede faciliteter, som er gratis at bruge. Der er også en tennisbane, aerobics, yoga og en putting green mod betaling. Hotellet har også et cykelrum, hvor du både kan leje cykler og opbevare og reparere din egen cykel. Vil du slappe lidt ekstra af, er et besøg i hotellets prisvindende spa stedet at besøge! På The Oriental Spa Garden bydes gæster over 16 år velkommen med en bred vifte af massager og behandlinger - alt sammen mod betaling.
Alle gæster på 16 år og op har dagligt gratis adgang til hotellets orientalske spa (du skal bo på hotellet i mindst 5 nætter). Her indgår opvarmet indendørs og opvarmede udendørs pool med hydromassage, japansk sauna, tyrkisk bad, isbrønd, jacuzzi, afslapningsområde og forskellige hold med yoga, Thai Chai, vandaerobics og stretching. De udendørs pools opvarmes om vinteren til mindst 20 grader. Pooltemperaturen kan dog falde et par grader om morgenen, aftenen og i dårligt vejr.
Øvrigt
Hotel Botanico har den største samling af kanarisk kunst på øen. En gang om ugen afholdes rundvisning blandt kunstsamlingen. Gratis wifi på fællesområder. Butik. Aftenunderholdning. Hotelbus til centrum Puerto de la Cruz. Lokaltrafik.
Måltider
Indgår:
Morgenmadsbuffet
Nytårsmiddag
Kan tilkøbes:
Halvpension (morgenmadsbuffet og middag).
Halvpension indgår middag i både Il Pappagallo og The Oriental. Bordreservation er påkrævet. I halvpensionen indgår også julemiddag (24/12).
Ved julemiddagen kræver hotellet jakkesæt og slips (jacket and tie) til mænd. Ved nytårsmiddagen kræver hotellet smoking (black tie) til mænd.
Faciliteter
Pool
Børnepool
Fitnessrum
Wifi på værelset
Restaurant
Bar
Beliggenhed
Spanien, De Kanariske Øer, Tenerife, Puerto de la Cruz
1.6 km til stranden, 200 m til centrum
Bedømmelser
9,6
/10