På din rejse til Malaga i det sydlige Spanien venter der et mix af byliv og afslappende dage på lange strande. I Malaga er der smukke seværdigheder, et skønt klima året rundt samt hyggelige fiske- og tapasrestauranter gør byen til et populært rejsemål, hvilket gør, at man har lyst til at komme tilbage til. Malaga ligger langs solsikre Costa del Sol i Málaga-provinsen, hvor der er mange skønne hoteller at vælge mellem. Du er også nær golfbaner og populære feriebyer som Fuengirola og Marbella.
Populære hoteller - Malaga
Se alleMere om rejsemålet
Malaga Lufthavn er Andalusiens største lufthavn og herfra kan du nemt leje en bil, tage toget eller bussen længere ind i byen eller til en af kystens attraktive sol- og badebyer. Vælger du at holde ferie i Malaga, venter en by fyldt med dejlige tapasrestauranter, smukke gader og hyggelige bystrande.
Seværdigheder i Malaga
Katedralen i Malaga ligger i den gamle by og udgør et mægtigt syn på trods af, at byggeriet aldrig er blevet afsluttet. Manglen på det sydlige tårn har givet katedralen kælenavnet La Manquita – den lille enarmede. Alcazaba, den gamle mauriske fæstning med panoramaudsigt over byen, er også et besøg værd. Picasso-museet er en nyere seværdighed, der hurtigt er blevet en af Spaniens største attraktioner. Vil du opleve noget andet? Tag en tur til mægtige (og lidt skræmmende) Caminito del Rey!
Strandene i og omkring Malaga
I Malaga er du altid tæt på strande og en forfriskende dukkert i Middelhavet. Til La Malagueta, byens egen strand, tager det ikke mere end 10 minutter at gå fra centrum. På stranden er der masser af plads til at sole og bade, og du kan også leje solstole, parasoller og vandcykler.
Hele kysten er omkranset af sandstrande og flere steder er der bygget beskyttende moler. Vil du opleve en naturlig strand med krystalklart vand, kan du tage til Maro uden for Nerja, ca. en times kørsel fra Malaga. Her kan du også campere og benytte lejligheden til at besøge drypstensgrotterne i Nerja. Læs flere rejsetips fra Malaga.
Se Malaga CF eller spil golf
Er du interesseret i fodbold? Så må du ikke gå glip af at se Malaga CF fra La Liga spille hjemmekamp på La Rosaleda. Hvis du er mere interesseret i golf, så findes der mange golfbaner, som du kan prøve af i området omkring Malaga. En af de mest populære hedder Almenara og ligger ca. 110 km fra Malaga Airport, men der er selvfølgelig også golfbaner tættere på, f.eks. i den berømte golfdal udenfor Marbella. Her kan du booke golfrejser til Malaga
Shopping i Malaga
Den bedste shoppinggade hedder Calle Larios og ligger i hjertet af Malaga. Her finder du mange kendte mærkevarer-butikker, som Desigual, Mango og Zara. I løbet af de sidste mange år er der dukket flere shoppingcentre op, et finder du ved togstationen. Som i resten af Spanien er prisniveauet lavere end herhjemme.
Spansk mad og vin, når det er bedst
Malaga er kendt for sin søde vin, Malaga Dulce, som med fordel kan nydes på en af byens bodegaer, hvor man tapper vinen direkte fra tønden. Det andalusiske køkken byder på mange delikatesser, såsom gazpacho, en kold tomatsuppe og forskellige tapas. Mange retter er baseret på fisk og skaldyr, med en forkærlighed for det friterede og grillede. Hvis du tager bus 11 til Pedregalejos og Palo findes der mange fiskerestauranter langs strandpromenaden, hvor du blandt andet kan nyde grillede sardinspyd og boquerones (en slags ansjoser) i forskellige udgaver. I Malaga er det ret nemt at bestille din kaffe, så den bliver præcis som du gerne vil have den. Her kan du læse mere om kaffekulturen i Malaga.
Her kan du læse mere om Apollos rejser til Spanien.
Tidsforskel
Ingen tidsforskel.
Valuta
Euro.
Transfer
Når du rejser hertil, lander du i Malaga lufthavn. Transfer fra Malaga lufthavn til Malaga tager ca. 20-30 minutter og kan tilkøbes som tilvalg hos Apollo.
Ankomst
Hvis du har tilkøbt transfer, skal du gå ud af lufthavnen og mod et lille fyrtårn. Ca. 15 meter til venstre finder du din transfer. Hvis du har problemer med at finde det rigtige sted, kan du ringe til Rios transfer i Malaga på +34 678 769 161. Der kan være ventetider i forbindelse med ankomst.
Afrejse
48-24 timer før afrejse, du kan her se, hvornår du bliver hentet. Transfer-referencenummer = det samme som dit Apollo-bookingnummer.
Strande
Hele kysten er omgivet af strande. Det er også mange naturlige strande og små urørte badebugter. Den brede sandstrand La Malagueta ligger midt i byen.
På rejsemål med Apollo Service Line, kan du kontakte os 24 timer i døgnet via telefon, sms og e-mail, som besvares af skandinavisk- og engelsktalende Apollo-medarbejdere. Hvis det haster, skal kontakten altid ske via telefon. Hvis du rejser med rutefly og har tilkøbt transfer, vil du blive mødt af en lokal repræsentant, som vil hjælpe dig til hotellet. Du vil modtage det aktuelle telefonnummer til Apollo Service Line via sms kort før din afrejse.