London er én af danskernes fortrukne storbyer og det er ikke uforståeligt! Med de store musicals, berømte seværdigheder og nyeste udstillinger er der altid en grund til at rejse til London. Store ikoner og designere har i årevis søgt Londons high streets og skabt et modemekka uden lige. Oplev de helt store seværdigheder, når du rejser til London som Tower of London, Houses of Parlament, Big Ben, Buckingham Palace, Kensington Palace, Tower Bridge eller slap af på en af de mange pubs i London. Book din næste rejse til London allerede nu med Apollo.

Mere om rejsemålet

Selvom du har været her tidligere, så findes der altid noget nyt at tage sig til i London. Er det første gang du besøger byen, så kan du tage en sightseeing bus rundt for, at se de berømte steder som byen har at byde på eller du kan tage en tur i det gigantiske pariserhjul London Eye, hvor der er den smukkeste udsigt over hele byen. Et godt råd er, at købe billetter i forvejen for at undgå kø. Når du rejser i London er det nemt at tage "The Tube" til mange af byens kvarterer og seværdigheder. Grib en guidebog og oplev hvad London har at byde på.

Mange seværdigheder i London

Der findes mange af de helt store seværdigheder i London. Men husk også at værdsætte de små ikoner, som på så mange måder, er blevet indbegrebet af London. De små telefonbokse, de sorte taxaer, de røde soldater ved paladset, de lokale busser er bare få af de små ting der gør London helt speciel. Langs med Themsen ligger der også mange seværdigheder så som House of Parliament og Big Ben, med Westminster Abbey lige bagved samt St Paul’s Cathedral og Tower Bridge. Disse kan med fordel beundres med en gåtur langs floden. Tag undergrundsbanen til Westminster og gå over broen til den sydlige side for at få den bedste udsigt. Er benene for trætte til en gåtur, så kan du i stedet tage en herlig bådtur langs med Themsen. London er hjemsted for nogle af verdens førende museer, og der er altid nye spændende udstillinger, at beundre. Er du mere interesseret i sport fremfor kultur, så kan du forsøge at booke en billet til en spændende Premier League-kamp. Snyd ikke dig selv for at opleve nogle af byens mange højdepunkter når du rejser til London.

Restauranter og natteliv i London

I London findes der mad fra alle verdens hjørner og i alle prisklasser. Hvis du ønsker at spise billigt, så kan du med fordel spise på en asiatisk restaurant – fremfor alt er det indiske køkken meget populært og oftest i den billige prisklasse. Det er ikke uden grund, at Chicken Tikka Masala kaldes for den nye britiske nationalret. Storbritanniens moderne køkken kan findes på alt fra gourmetpubber til tredige luksusrestauranter. Vil du danse natten lang, så findes der et stort udvalg af mange forskellige natklubber. I West End finder du også masser af teatre og musicals.

Shopping i London

I London kan man virkelig shop ’til you drop! Langs med de store shopping gader, Oxford Street og Regent Street, findes der butikker i massevis. I Knightsbridge finder du det berømte Harrods, mens Covent Garden byder på en herlig blanding af butikker, restauranter og gadeteatre. Tag fx. undergrundsbanen til Stratford og besøg Europas største shoppingcenter, som blev bygget i forbindelse med afholdelse af OL 2012. Notting Hill, Covent Garden, Victoria og City of London byder alle på hyggelige og charmerende gader og butikker. Er du mere til vintage eller alternativ mode, så bør du besøge nogle af Londons berømte markeder – Portobello Road i vest, Camden Market i nord eller Spitalfields Market i øst. Madinteresserede flokkes også til det fantastiske madmarked Borough Market ved London Bridge, som bestemt er et besøg værd.