Populære Alanya er sydkystens største turistby, hvor sol- og badeferien kombineres med pulsen fra bylivet. Her finder du lange strande, god shopping, et hektisk natteliv og lækker mad. Hvis du vil forkæle dig selv på ferien, er her et stort udbud af hamam, frisører og skønhedssaloner. I Alanya bestemmer du selv, hvor afslappende eller aktiv din ferie skal være.

Mere om rejsemålet

I Alanya, op af det turkisblå vand, rejser sig en 250 meter høj klippe - på toppen troner borgen, som seljukkerne byggede i 1200-tallet, og som stadig vogter over byen. På hver side af klippen breder Alanyas lange strande sig - Kleopatra-stranden i vest og på den anden side Øst-stranden. Ved borgen ligger de små krogede gader i Alanyas gamle by og nedenfor klippen glitrer den lille havn med mange restauranter og caféer. I Alanya er der livligt til langt ud på de små timer. Der findes mange interessante udflugtsmål i og omkring Alanya, uanset om du foretrækker arrangerede udflugter eller vælger at leje en bil og tage ud på egen hånd.

Alanyas dejlige strande og vandsportsaktiviteter

Vest for klippen, midt i Alanya, ligger den 3 kilometer lange Kleopatra-strand  (som har vundet TripAdvisors Travelers' choice awards 2016) med grovkornet sand. På den anden side ligger den 8 kilometer lange og delvis lavvandede Øst-strand. Her er alt lige fra sand til sten og klipper (badesko anbefales). Vandsportsaktiviteter findes flere steder på strandene, men ofte i forbindelse med de større hoteller i Alanya. Her tilbydes vandski, vandcykler, paragliding og dykning.

Der arrangeres også rafting-udflugter for dem, som vil have et adrenalinkick. Du kan dyrke sport til lands, f.eks. tennis, fodbold eller beachvolley. Der findes også et godt vandland, som ligger centralt i Alanya - et perfekt alternativ til strandlivet, især for børnefamilierne.

Apollo Mondo i Alanya

I Alanya ligger to af vores populære Apollo Mondo-hoteller, nemlig Apollo Mondo Family Gold Island og Apollo Mondo Selected Gold Island. På begge hoteller indgår All Inclusive, og der findes desuden både børneklub, fitnessrum og svømmeskole.

Stort shoppingudbud i Alanya

Tyrkiet er et shoppingparadis, og Alanya er ingen undtagelse. Her er et stort udvalg af forskellige varer i de mange små butikker i Alanyas ældre dele eller på shoppinggaden langs med Øst-stranden. Her kan man let få mange timer til at gå og det er svært ikke at forkøbe sig. Butikkerne bugner med tasker, sko, jakker, pelsværk og handsker. Guld og sølv - alt fra små tynde kæder til dyre og eksklusive smykker. Smukke tæpper - håndlavede eller vævede, store og små. Krydderier og te - og selvfølgelig alle slags souvenirs. Solbriller og briller kan du desuden købe billigere end i Danmark. Husk at forhandle om prisen i Alanya!

God mad og forlystelser i Alanya

Når solen går ned om aftenen, kan du spadsere en tur nedenfor borgen og nyde et dejligt måltid ved en af de mange hyggelige restauranter i Alanya. Det tyrkiske køkken er kendt for sine mange lækre og lette små retter, og det er ikke svært at finde noget for enhver smag. Forlystelseslivet i Alanya er intenst; besøgende fra hele Europa kommer til det populære feriemål. Der er mange barer, caféer, musikbarer, pubber og diskoteker at vælge imellem.

Besøg et hamam i Alanya

Alanya tilbyder et stort udbud af selvforkælelse. Tyrkisk bad eller hamam, som det hedder, er en god investering til sig selv. For ca. 200 DKK kan du få et dampbad, blive skrubbet, peelet og få en afslappende massage. Frisører, skønhedssaloner der tilbyder massage manicure, pedicure, ansigtsbehandlinger o.lign. er også ting, man kan forkæle sig selv med til en god pris.