Rejs til Abu Dhabi for en solskins ferie med futuristiske skylines, internationalt køkken til alle prisklasser og store sandstrande. Abu Dhabi er et emirat i De Forenede Arabiske Emirater. Det er også navnet på landets hovedstad, hvor moderne luksus møder kultur og tradition. På Yas Island i udkanten af Abu Dhabi by er der flere forlystelsesparker, vandlande og madoplevelser samlet på ét sted, mens bymidten er fyldt med historiske steder og den arabiske kultur.
Populære hoteller - Abu Dhabi
Se alleMere om rejsemålet
Det moderne møder det traditionelle
Abu Dhabis eksplosionsagtige udvikling er drevet af områdets rige olieressourcer, og i dag er byens kendetegn et liv i ekstrem luksus og overflod. Men det er dog lykkedes at beholde den ene fod på traditionerne, så den arabiske kultur altid er tilstede i det spændende møde mellem det gamle og det nye. Selvom Abu Dhabi også er luksus, så er det også meget kultur og oplevelser, der dominerer, og det er helt bestemt et must see-sted.
Uendelig shopping i Abu Dhabi
Abu Dhabis shoppinggallerier lokker med endeløs shopping. De to største gallerier er Marina Mall og Abu Dhabi Mall. Her findes der hundredvis af butikker med kendte og luksuriøse varemærker, og alt fra IKEA til Louis Vuitton, så der er virkelig noget for alle mennesker og alle slags pengepunge. I byens basarer findes der mere traditionelle varer som kunsthåndværk, krydderier og håndvævede tæpper – det er her muligt at prutte om prisen og gøre et godt kup, så du kan få en mindeværdig souvenir med hjem fra din rejse til Abu Dhabi.
Seværdigheder i Abu Dhabi
Abu Dhabi har virkelig ikke sparet på noget, når det kommer til seværdigheder og fornøjelser. Tag dig gerne god tid til at udforske Abu Dhabi, der er nemlig busser med aircondition, der kører i hele byen. I byen findes der bl.a. en af verdens største moskéer, Sheikh Zayed Grand Mosque med verdens største håndvævede tæppe og med plads til hele 40.000 gæster. Dette er en helt fantastisk, mindeværdig oplevelse, hvor man bliver forblændet af den fantastiske arkitektur og smukke håndværk.
Kølige plask og et sjovt minde, får du i Yas Waterworld - det store vandland med mange spændende vandrutsjebaner, som er en af mange attraktioner på kunstige Yas Island.
Bilentusiasten vil elske forlystelsesparken Ferrari World, hvor du kan prøve verdens hurtigste rutsjebane. En stor kulturel oplevelse venter i Miraj Islamic Center, hvor du kan se kunst fra hele den muslimske verden, med tæpper, silke, smykker og smukt kalligrafi.
Stranden i Abu Dhabi
Solsikre Abu Dhabi har en lang sandstrand, som hedder Corniche Beach, og herfra strækker den fine strandpromenade sig på i hele otte kilometer. Kantet af restauranter og caféer, er dette et perfekt sted at få et svalende dyp, skønne aften gåture eller tidlige løbeture.
Apollo i Abu Dhabi
Mange af vores hoteller i Abu Dhabi ligger lige ved stranden. Vi har hoteller, der ligger centralt OG har en strandbeliggenhed, såsom de eksklusive Conrad Abu Dhabi Etihad Towers for eksempel. Hvis du leder efter en fartfyldt ferie og vil gøre børnene glade, bør du booke Hilton Abu Dhabi Yas Island, hvor en adgangsbillet pr. person pr. dag er inkluderet for hele familien til en af forlystelsesparkerne Ferrari World Abu Dhabi, Yas Waterworld Abu Dhabi eller Warner Bros. World™ Abu Dhabi.
Smagenes Abu Dhabi
Madkulturen i byen har indflydelse fra hele verden, og du finder mange indiske, libanesiske og thailandske restauranter. På en del restauranter serveres der svinekød, mens alkoholiske drikkevarer kun serveres på hotelbarerne. Det er også her, du kan finde fest og farver.
Tidsforskel
Dansk tid +2 timer (ved dansk sommertid) og +3 (ved dansk vintertid).
Valuta
Valutaen i De Forenede Arabiske Emirater hedder Arabiske Dirham (AED). Tjek aktuel dagskurs i dit pengeinstitut.
Transfer
Fra lufthavnen i Dubai til hotellerne tager det ca. 1,5-2 timer. Tiden afhænger af trafiksituationen. Bemærk, at Dubais Lufthavn har meget strenge regler for parkering af busser, minibusser og biler i lufthavnen. Derfor kan ventetiden inde i lufthavnen være cirka 30-60 min. Det skyldes, at busserne ikke må komme ind i terminalen, før alle gæster har forladt bagageområdet. Trafikken i lufthavnen kan også påvirke ventetiden.
Fra lufthavnen i Abu Dhabi til hotellerne tager det ca. 30-60 minutter afhængig af trafiksituationen.
I nytårsweekenden (31/12-1/1) kan transferen tage op til 1 time ekstra på grund af diverse arrangementer. Transfer foregår normalt uden Apollo-personale.
Strande
Lange hvide strande tæt på centrum.
I perioden 30. september 2024-12. april 2025 er Apollo Service tilgængelig på rejsemåket. På andre tidspunkter tilbydes Apollo Service Line.