Dubai Al Barsha & Barsha Heights
Al Barsha og Barsha Heights ligger mellem Dubai Marina og Dubai Downtown. Med sin centrale beliggenhed og gode transportmuligheder er hotellerne i Al Barsha og Barsha Heights et perfekt udgangspunkt for dig, der gerne vil rundt i Dubai og opleve så meget som muligt under ferien. Dette er et område i konstant udvikling, og her finder du både områder beboelsesområder, hoteller, caféer og restauranter.
Populære hoteller - Dubai Al Barsha & Barsha Heights
Se alleMere om rejsemålet
Nattelivets puls findes i Barsha Heights
Al Barsha er et meget stort område. Barsha Heights, der tidligere blev kaldt Tecom, er den mest livlige del i dette område og bestod fra starten kun af et kontor. Nu findes her en blanding af beboelsesområder, hoteller og masser af udesteder. Mange barer og natklubber er samlet på ét sted og er helt perfekt for dig, der vil opleve nattelivet i Dubai.
Villaer og botanisk have i det sydlige Al Barsha
I resten af Al Barsha finder du en blanding af hoteller, lejligheder, indkøbscenter og kontorer. Det er billigt at bo her og samtidig meget centralt i Dubai by. I Al Barsha ligger det enorme shoppingcenter Mall of the Emirates med sin berømte indendørs skibakke. Jo længere mod syd og længere ind i landet du kommer, desto mere består området af villaer og beboelsesområder. I det sydlige Al Barsha finder du den ekstravagante botaniske have Dubai Miracle Garden. Haven har over 45 mio. blomster, og det er som om, at man befinder sig i verden fra Alice i Eventyrland, når man går blandt de fantastiske blomsterskulpturer. I nærheden, lidt udenfor bydelen, findes også motorsportsbanen Dubau Autodrome.
Oplev mere af Dubai
Gå ikke glip af alle de unikke seværdigheder i Dubai. Fra Al Barsha og Barsha Heights er det nemt at tage metro eller taxi til de andre bydele. Gågaden The Walk, den smukke strand ved siden af og Dubai Marina ligger ca. 8 km væk (ca. 15 min. med bil). En god måde at opleve fantastiske seværdigheder, ture og oplevelser i De Forenede Arabiske Emirater er på udflugt med Apollo.
Tidsforskel
Dansk tid +3 timer.
Transfer
Fra lufthavnen i Dubai til hotellerne tager det ca. 30-60 min. Grundet strikse parkeringsforhold for busser, minibusser og biler i lufthavnen i Dubai lufthavn kan ventetid på 30-60 minutter forekomme. Dette skyldes, at transferbusserne først må køre frem til terminalen, når alle gæster er kommet ud fra bagageområdet. Trafik i lufthavnsområdet kan også påvirke ventetiden i lufthavnen.
Fra lufthavnen i Ras Al Khaimah til hotellerne tager det ca. 1,5-2 timer afhængig af trafiksituationen.
Under nytår kan transfer tage op til 1 time ekstra pga. forskellige events. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.
Apollo Service er gældende i perioden 30. september 2024-12. april 2025. Øvrige perioder tilbydes Apollo Service Line.