Den palmeformede ø Palm Jumeirah efterlader ingen uberørt. Denne store menneskeskabte ø er hjemsted for mange fine hoteller, hvor de ikoniske Atlantis The Palm og The Royal er hovedattraktioner. Vil du have en uforglemmelig oplevelse, så skal du besøge Palm Jumeirah.

Mere om rejsemålet

Palm Jumeirah er Dubais enorme, palmeformede ø med utrolig wow-faktor. Det er en af verdens største kunstiggjorte øer med en 2 km lang stamme, en krone med 17 blade, alt sammen omringet af en ringformet ø. Langs ”bladene” ligger villaer og huse linede op, mens vores hoteller på Palm Jumeirah ligger på den ringformede ydre barriere. Det fascinerende luksushotel Atlantis The Palm ligger længst ude, som en krone på værket. På Palm Jumeirah er der barer og natklubber, som du kan besøge om aftenen.

Apollos hotel på Dubai Palm Jumeriah

Atlantis The Palm er et luksus familiehotel, hvor du har gratis adgang til Mellemøstens største vandland, Aquaventure, som hører til hotellet.

W Dubai the Palm er perfekt, hvis du vil bo i et køligt miljø, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Udsigten fra tagterrassen over havet og Dubais skyline er betagende fra dette eksklusive hotel med en stærk personlighed og et par prisvindende restauranter.

Metro til hotellerne

Fra fastlandet går der en 5 km lang metrolinje hele vejen over stammen og hele vejen ud til hotellet Atlantis the Palm. Det er Mellemøstens første monorail. Palm Jumeirah indgår i et byggeprojekt, hvor to lignende, og meget større øer – Palm Jebel Ali og Palm Deira – kommer til at ligge ud ad Dubais kyst. Allerede nu har Palm Jebel Ali overtaget titlen som verdens største kunstiggjorde ø fra sine mindre søskende.

Fra Palm Jumeirah er der ca. 15 km til Dubai Marina og ca. 30 km til Dubai Downtown.

Udflugter i Dubai

En god måde at opdage og opleve så meget som muligt af Dubai er at tage på udflugt. Med Apollo kan I vælge mellem flere, som passer både til familien, vennegruppen og jer, der rejser som par. Hvad med en dag i en af forlystelsesparkerne eller en tur ud i ørkenen med jeep? Eller hvorfor ikke se Dubai fra en luftballon? Her kan du læse mere om vores udflugter.

Læs mere om alle vores rejser til Dubai her