Gambia
Se alle landePå din rejse til det solbeskinnede Gambia kan du se frem til afslappende dage fyldt med solbadning på de lange og dejlige sandstrande. Udforsk den rige kultur og oplev de farverige og livlige markeder. Gambia byder dig velkommen med alt, hvad du har brug for til en afslappende, eventyrlig og mindeværdig ferie!
Populære hoteller - Gambia
Se alleMere om rejsemålet
Den venlige lokalbefolkning byder dig varmt velkommen til Gambia, der også er kendt som "the smiling coast". Skandinaver har rejst hertil siden 1960'erne for at opleve alt fra solbeskinnede strande og spændende udflugter til lokale markeder og et autentisk hverdagsliv.
Gambia ligger i Vestafrika øst for Kap Verde og deler grænse med Senegal, som omgiver landet undtagen langs kysten.
Lange sandstrande
Glæd dig til afslapning på stranden og dage i solen på en af Gambias dejlige kmlange strande. De finkornede sandstrande er både mange og store - perfekt til dem, der gerne vil sprede sig og undgå trængsel. Om eftermiddagen, når temperaturen er faldet lidt, samles folk på stranden for at spille fodbold, gå en tur eller bare nyde den smukke solnedgang.
Om søndagen tager de lokale til stranden for en dag fyldt med socialt samvær og afslapning. Picnickurvene pakkes, og stranden bliver et samlingssted, hvor folk hygger sig, bader, spiller fodbold og spiser mad sammen.
Seværdigheder og naturoplevelser
Gambia er meget mere end bare lange sandstrande! Udforsk landets fantastiske dyreliv og natur, der strækker sig langt ud over kystlinjen. Hvad med at tage en bådtur på Gambiafloden og spot flodhestene i deres naturlige habitat, eller hvorfor ikke udforske det rige fugleliv i de imponerende mangrovesumpe?
Hvis du vil opleve det autentiske Gambia, anbefaler vi et besøg i det spændende landskab. Der kan du udforske de lokale markeder og hverdagslivet.
Restauranter og underholdning
Nyd god mad på en af de mange lokale og internationale restauranter. Prøv nogle af de lokale retter f.eks. Benachin, en ris- og skaldyrsret, eller den populære chili- og jordnøddestuvning Domada.
Gambia byder også på en lang række fremragende libanesiske restauranter, så sørg for at udforske det lækre libanesiske køkken på din ferie.
Når det gælder natklubber og barer, kan du finde alt fra enkle strandbarer, hyggelige loungebarer til livlige natklubber, der holder åbent til langt ud på de små timer.
Apollos hoteller & rejsemål i Gambia
På mange af vores rejsemål rundt om i verden kan du bo langs stranden, men i Gambia bor du bogstaveligt talt på stranden!
Rejser du til Gambia med Apollo, har du mulighed for at vælge mellem flere fine hoteller og områder langs den smukke Atlanterhavskyst. Hvis du vil bo "hvor det sker", anbefaler vi vores hoteller i Kololi og især Senegambia-området, som byder på en livlig atmosfære med et udpræget underholdningsliv, et bredt udvalg af restauranter, der tilbyder alt fra libanesisk til italiensk mad, og mange hyggelige barer.
I Kotu-området venter en af Gambias fineste strande og på trods af at flere hoteller ligger ved stranden, er der rigelig plads til alle. For dem, der ønsker at bo med den bedste strandbeliggenhed, er sportshotellet Kombo Beach Resort et glimrende valg. Her trives både fitnessentusiaster og børnefamilier, som begge kan nyde hotellets mange faciliteter og aktiviteter. I Kotu er der også et par restauranter, små butikker og hyggelige barer at udforske.
I Cape Point-området bor du tæt på både stranden og det lokale liv, hvilket giver dig mulighed for at gå på opdagelse og shoppe frisk frugt og kunsthåndværk på de lokale markeder. For en ekstra rolig og afslappet ferie anbefaler vi Bijilo-området, der ligger udenfor Gambias lidt større turistområder. Her kan du tage dagen som den kommer og se frem til hyggelige dage i solstolen.
Book en spændende kombinationsrejse
Hvis du vil opleve noget ud over det sædvanlige, foreslår vi, at du booker en kombinationsrejse, hvor du overnatter fem nætter ved kysten og nyder solen og stranden, for derefter at bo to nætter på AbCa's Creek Lodge, lige ved flodkanten, beliggende i tropisk grønt. I denne kombinationsrejse indgår også to udflugter, en længere jeepsafari og en sejltur på floden. Et spændende eventyr venter dig, der er nysgerrig efter at opleve noget unikt!
Udflugter med Apollo
Hvis du vil opleve mere af Gambia, har du også mulighed for at tage med på flere af vores spændende udflugter, som kan bookes på Mit Apollo. Du kan blandt andet tage med til naturparken Senegal Fathala Park, hvor du kan se giraffer, zebraer og næsehorn. Hvis du hellere vil lære mere om den lokale mad, kan du tage et madlavningskursus.
Tidsforskel
Dansk tid -1 time vintertid, dansk tid -2 timer sommertid.
Valuta
Dalasi (GMD) Det er muligt at veksle penge i de fleste hotelreceptioner, men for en bedre valutakurs anbefales det at besøge vekselkontorerne rundt omkring, der er mange. Der er også vekselkontorer i lufthavnen. Ønsker du at hæve kontanter på stedet, er der også flere pengeautomater rundt i området.
Transfer
Transfer fra lufthavnen til Apollos hoteller tager ca. 45 minutter.
Strande
Strandene i Gambia er både brede og flere km lange med dejligt finkornet sand. Vær opmærksom på at der kan forekomme undervandsstrømme, og vi anbefaler, at du ikke svømmer for langt ud. På strandene langs Atlanterhavskysten kan der også forekomme større bølger. Tjek flagene på strandene for at se, om det er sikkert at bade.
I perioden 5. november 2024-1. april 2025 er Apollo Service tilgængelig på rejsemålet. På andre tidspunkter tilbydes Apollo Service Line.