Blue Sea Chania Villa
Blue Sea Chania Villa er det perfekte sted for den store familie eller vennegruppen. Her er en privat pool og plads til 8 personer fordelt på fem soveværelser. Villaen har en flot udsigt over havet og her vil der være tid til at nyde smukke solnedgange og grille på terrassen samt alt hvad Chania by og Kreta har at byde på.
Blue Sea Chania Villa er en moderne indkvartering med unik indretning. Villaen på 250 kvadratmeter er et perfekt valg for den store familie eller vennegruppen, der ønsker at tilbringe en skøn og afslappende ferie sammen på et sted, der kombinerer den fantastiske panoramaudsigt over Chania by med magiske solnedgange og nærhed til byens centrum. Fyr op i grillen, for nu er det ferietid på Kreta!
Villaen har fem soveværelser, fire badeværelser, sengelinned, håndklæder, tv med internationale kanaler, en spiseplads, et fuldt udstyret køkken, gasgrill på terrassen med udsigt over poolen. Ekstra bekvemt bliver det også med både vaskemaskine og opvaskemaskine.
Parkering til to biler ved villaen er inkluderet. Den lokale bus til Chania by kører direkte udenfor. Byen Chania ligger omkring 4 kilometer væk i bil, og der er parkering nær markedshallen, men også ved busholdepladsen. Lej gerne en bil og bad ved en af Chanias berømte sandstrande, Kalathas. Sandstrandene Elafonissi, Gramvoussa og Falasarna ligger lidt længere væk.
Måltider
Ingen måltider indgår.
Faciliteter
Pool
Wifi på værelset
Beliggenhed
Grækenland, Kreta, Chania by
4.5 km til centrum
Bedømmelser
8,1
/10