Vest for Chania ligger den lille by Maleme. Hertil rejser du for at opleve den rolige atmosfære og for at nyde livet på stranden.
Populære hoteller - Maleme
Se alleMere om rejsemålet
Hvis du søger fred og ro på din ferie, kan vi anbefale Maleme. Her findes få taverner og caféer, hvor man om eftermiddagen kan slå sig ned og sludre med såvel lokale som turister. I Maleme breder den lange rullestensstrand sig ud og tilbyder lade dage i solstolen langt fra strandsælgere.
Gode forbindelser med Chania by
Når du ønsker lidt mere liv omkring dig, så er der gode busforbindelser til turistbyerne i nærheden samt til Chania by. Maleme ligger ca. 6 km fra Platanias og 18 km fra Chania by.
Aner fra 2. Verdenskrig
Den historieinteresserede ved, at Kreta var et strategisk vigtigt sted under 2. Verdenskrig og her udkæmpedes mange stride. I Maleme findes mindesmærker tilbage fra den tid, f.eks. en kirkegård for faldne tyske soldater.
Tag på udflugt
Fra Maleme er det let at komme rundt og opleve mere af, hvad Kreta har at tilbyde. Smukke strande som f.eks. Elafonissi, utrolige naturoplevelser langs med vandrestierne i Samaria-kløften samt mindre byer og unikke steder.
Transfer
Effektiv køretid fra Chanias lufthavn til hotellerne i Maleme er ca. 1 time. Rejsetiden varierer afhængigt af ruten, antal hotelstop og trafikken i området. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.
Strande
I Maleme består stranden af rullesten. Understrømme kan forekomme langs med hele kyststrækningen ved kraftig vind.
Hotellerne, som ligger ved stranden på Kreta, lejer området af kommunen, og derfor bliver der pålagt et ekstra gebyr for solstole og parasoller.
Apollo Service er gældende i perioden 23. marts-9. november 2024. Øvrige perioder tilbydes Apollo Service Line.