Santa Helena Beach
Det skønne og populære lejlighedshotel Santa Helena Beach i Platanias har en beliggenhed ned til stranden, der slår det meste. Hotellet har en dejlig restaurant med udsigt mod havet og flere pools. Velkommen til et af vores Apollo Mondo Selected-hoteller med høj komfort og skønne faciliteter for både par og familier.
Midt på stranden
Ved Santa Helena Beach er der et dejligt poolområde med tre pools, heraf en separat børnepool til sjov og leg. Børnepoolen opvarmes til mindst 20 grader, hvis det bliver nødvendigt. Pooltemperaturen kan dog falde et par grader om morgenen, aftenen og i dårligt vejr. Solstole og parasoller Pool- og badehåndklæder mod betaling. Hotellet har den bedst tænkelige placering lige ved stranden i Platanias. Der er solstole til at låne på stranden.
Restaurant med havudsigt
Hotellets restaurant har udsigt mod havet og er åben for morgenmadsservering og derefter mellem kl. 12.00 og 21.00, med à la carte servering indtil kl. 21.00. For gæster der tilkøber halvpension, serveres middagen som buffet. Der kan serveres gluten- eller laktosefri mad, skal bestilles ved booking af hotellet. Snackbaren er åben kl. 10.00-23.00.
Baristakaffe på Mondo Café
På kaffe- og juicebaren Mondo Café kan du købe cappuccino, espresso specialkaffe, flere forskellige slags friskpressede juicer, lokalt bagværk og is be tilbehør - alt af højeste kvalitet.
Sport og træning
På Santa Helena Beach er der et flot fitnessrum med udstyr for dig, der holder af at træne. Du skal være over 16 år for at benytte fitnessrummet. Gratis morgenyoga fem gange om ugen med uddannede skandinavisktalende instruktører. I nogle perioder tilbydes træningshold på hotellet. Tider og aktuelt ugeprogram fås på hotellet.
Der er løbe- og cykelstier tæt på hotellet. Vores rejseledere hjælper dig gerne, hvis du har brug for hjælp til at leje en cykel.
Oplev omgivelserne
Platanias starter lige uden for hotellet. Restauranter, tavernaer, barer, dagligvarebutikker og tøjbutikker ligger på rad og række som perler på en snor. Fra torvet i Platanias kan du tage bussen østpå mod Chania by og vestpå mod Falassarna. Udforsk omgivelserne bag Platanias, hvor du vil opdage små huse, smalle gader og en smuk natur med både oliven- og citrustræer. Her er det dejligt at cykle og stoppe op for en stund og se hverdagslivet på Kreta.
Øvrigt på hotellet
Gratis wifi på hele hotellet. Trapper og niveauforskelle inden for hotelområdet. Alle lejligheder med balkon nåes via trapper. Stranden under hotellet er en grov sandstrand blandet med nogle småsten.
Her kan du læse mere om Apollo Mondo Selected-hoteller.
Måltider
For de fleste værelsestyper indgår ingen måltider.
Indgår:
For nogle 1-værelses lejligheder og nogle 2-værelses lejligheder indgår morgenmadsbuffet
Kan tilkøbes:
Morgenmadsbuffet
Halvpension (morgenmads- og middagsbuffet)
Morgenmadsbuffeten serveres kl. 07.30-10.30 og middagen serveres kl. 19.00-21.00.
Vær opmærksom på
Santa Helena Beach er et Apollo Mondo Selected-hotel i perioden 30. marts - 31. oktober 2024. Uden for denne periode tilbydes der ingen konceptaktiviteter såsom morgenyoga med skandinavisktalende instruktører.
- Høj kundetilfredshed
- Apollo Mondo Café
- Fitnessrum og wifi indgår
Faciliteter
Pool
Børnepool
Fitnessrum
Wifi på værelset
Restaurant
Bar
Beliggenhed
Grækenland, Kreta, Platanias
Nær stranden, 600 m til centrum
Direkte transfer tilbydes
Tilføjes ved booking
Bekvemt med direkte transfer
Ingen stop mellem lufthavnen
Bedømmelser
8,3
/10