Platanos House
I hjertet af det maleriske område Platanos i Plomari er en traditionel tre-etagers bygning fra det 19. århundrede blevet fuldstændig renoveret i 2022 og omdannet til fire luksuslejligheder i moderne stil, Platanos House. Ønsker du en unik hoteloplevelse, kan vi varmt anbefale dette Apollo Mondo One of a Kind-hotel, der ligger kun få skridt fra den største shoppinggade, det centrale torv og havnen i Plomari.
Hotellet er hurtigt blevet populært blandt vores gæster, og de roser især servicen og det venlige personale, tæt fulgt af de veludstyrede lejligheder og den førsteklasses beliggenhed, lige i centrum og kun få minutters gang til Ammoudeli strand.
De traditionsrige bygningers totalrenoverede lejligheder med moderne indretning i lyse jordfarver tiltaler os nordboere, og som sagt overgås den topmoderne renoverede bygning kun af ægte gæstfrihed og lækkert design.
Øvrigt om hotellet
Gratis wifi på hele hotellet. Receptionen er åben kl. 09.00-14.00. Der er en købmand omkring 150 meter fra hotellet.
Oplev omgivelserne
Det er her, i Plomari, at Grækenlands bedste ouzo laves, og der er ikke mindre end fem destillerier i byen. Så benyt lejligheden til at gå til en fremvisning og måske en smagning. Meget af livet i Plomari kredser om den lille plads Platanos, som også har givet hotellet sit navn. Her kan du opleve en traditionel græsk atmosfære med ouzoria, cafeer, taverner og barer. Vil du leve strandliv, har du en mindre strand i Plomari, men der er kun få kilometer til Agios Isidoros, hvor stranden er større og mere livlig.
Måltider
Ingen måltider indgår.
Kan tilkøbes:
Morgenmad
Faciliteter
Wifi på værelset
Beliggenhed
Grækenland, Lesvos, Plomari
400 m til stranden, 50 m til centrum
Bedømmelser
9,1
/10
CUSTOMER CHOICE AWARD
Hotellet har modtaget udmærkelsen på baggrund af vores egne gæsters vurderinger.