Velkommen til Paleros, en unik by på det græske fastland, ved Det Ioniske Hav. Hold ferie i en charmerende by, spis på taverner blandt blomstrende bougainvilleaer, nyd havet ved smukke sandstrande og tag på vandring eller cykeltur i uspolerede omgivelser.
Populære hoteller - Paleros
Se alleMere om rejsemålet
Oplev den græske ro i Paleros, på den ene side af torvet i byen ligger en marina og på den anden side en lille strandpromenade med caféer og taverner. Paleros er også et godt udgangspunkt for udflugter til nærliggende byer og til øerne Lefkas, Ithaka og Kefalonia.
Strande i Paleros
Der er en lille sandstrand midt i byen, der er lavvandet og grovkornet, og flere badebugter langs med kysten mod nord. Den mest populære sandstrand kaldes Potamaki Beach, som er ca. 2 kilometer lang og ligger et par kilometer væk. Besøg stranden Varko, cirka 15 minutter i bil fra Paleros, som er en af de fineste strande i området. Cirka 30 minutter væk, uden for byen Lefkas, finder du et smukt laguneområde med to smukke sandstrande og nogle restauranter. Der er selvfølgelig mange flere strande at opleve, for eksempel ved at leje en bil eller cykel på egen hånd.
Restauranter i Paleros
Paleros er en lille by, men ved havnen er der adskillige lokale taverner, restauranter og caféer. Her serveres både traditionel græsk og internationalt køkken. Benyt lejligheden til at nyde godt meze med tzatziki, nybagt brød, skaldyr eller en iskold frappé, nogle af de græske favoritter. Hvis du ønsker et bredere udbud af restauranter og barer, skal du tage til byen Preveza eller Lefkas by eller Nidri på øen Lefkas.
Seværdigheder i Paleros
I Paleros er der mange arkæologiske steder at besøge, fx Kechropoula-slottet, Ragos Mansion, de forladte byer i Paliochori, Pogonia og Plagia. Du kan også besøge det hellige kloster Agios Dimitrios og klosteret Panagia Romvi beliggende i Vatos.
Vandreture i Paleros
Benyt lejligheden til at vandre i et smukt og uspoleret landskab i løbet af din ferie. Der er mange stier langs skråningerne i bjergene, hvor du ofte finder både gamle kirker og monumenter. Der er også nogle grotter i område. Du kan fx vælge at vandre hele ruten eller kun dele af den mellem Agios Dimitrios, Agios Nikolaos, Cave Katasantoni, det gamle Palairos og det gamle Kechropoula.
Valuta
Euro (EUR)
Transfer
Fra lufthavnen i Preveza til Paleros tager det ca. 35 minutter. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen, og rejsetiden kan variere afhængigt af trafik og antal stop på vejen.
Strande
Mange strande og badebugter langs hele kysten. Potamaki Strand ligger et par kilometer væk, og der er en mindre strand midt i Paleros.
På destinationer med Apollo Service Line kan du 24 timer i døgnet komme i kontakt med os via telefon, sms og mail, som besvares af skandinavisk- og engelsktalende Apollo-personale. Hvis sagen haster, skal der altid kontaktes telefonisk.
Hvis du rejser med et rutefly og har bestilt en transfer, vil du blive mødt af en lokal repræsentant, som hjælper dig til hotellet.
Du modtager det aktuelle telefonnummer til Apollo Service Line via sms kort inden din afrejse.