Afandou & Kolymbia
Se det bedste af Rhodos på én dag - tag med os på vores ø-rundtur!
Dagen begynder med et besøg i klostret Filerimos, som ligger på et bjerg over Ialyssos, ca. 14 km fra Rhodos by. Klosteret er viet til Jomfru Maria. Klosteret er bygget i sten i gotisk stil i det 15. århundrede af Johannesridderne, der havde erobret øen før. I klostret blev holdt et ikon af Jomfru Maria, som ridderne sandsynligvis bragte til Rhodos fra Jerusalem. I dag er ikonet i Montenegros nationalmuseum.
Turen fortsætter til Kritinia Slot og ruinerne fundet der. Oplev historisk arkitektur og en fantastisk udsigt over kysten. Turen fortsætter derefter til byen Embonas, hvor der er fri tid til frokost og mulighed for at besøge en lokal vingård, inden man vender tilbage til hotellet.
Nyd en dag på havet og svøm i det krystalklare vand i bugterne på Rhodos østkyst. Denne tur kun for voksne starter i Kolymbia-bugten og tager dig til Rhodos' mest populære strande og bugter. Se de berømte strande Anthony Quinn og Ladiko fra havet, besøg sandstranden Tsambika, den lange stenstrand Traganou og den smukke bugt Stegna.
Inkluderet:
Frokostbuffet med traditionel græsk mad
To drinks pr. person under frokosten
Øvrig information:
Båden har en bar, hvor der er mulighed for at købe drikkevarer efter frokost. Udflugten er kun for voksne.
Oplev den smukke gamle bydel i Rhodos by, som er en af de bedst bevarede middelalderbyer i Europa. Byen er omgivet af en 4 km lang bymur, og i byen findes levn fra bl.a. Johannesridderne, romerne og ottomanerne. Seværdighederne er velbevarede og byen er med på UNESCO's verdensarvsliste. I dag er der en skøn atmosfære i byen med flere restauranter, barer og butikker. Turen er guidet, men der er også tid til at opleve byen på egen hånd.
Bare nogle få timer fra Rhodos, ligger en af de fineste øer i den Dodekanesiske ø-verden. Symi er kendt for sine pastelfarvede huse, som ligger på bjergsiden ved havnen. På Symi er der mulighed for, at opleve den ægte græske stemning! Nyd atmosfæren på denne unikke ø, gå en tur langs med havnen, besøg de små butikker og smag Symi-rejerne, der serveres på næsten alle restauranter.
Ikke inkluderet:
Mad og drikkevarer
Øvrig information:
Bådturen til Symi tager ca. 1 time
Ingen guide
Tag med på en dykkerudflugt der både er for erfarne dykkere og nybegyndere. Skandinavisktalende instruktører. Dykning fra båd ud for Faliraki-kysten. Ét dyk, nybegyndere ca. 20 min., erfarne dykkere ca. 45 min.
Inkluderet:
Lån af dykkerudstyr
Lån af snorkeludstyr
Ikke inkluderet:
Mad og drikkevarer, dette kan købes om bord
Øvrig information:
Man skal være minimum 8 år for at deltage.
Oplev verden under overfladen i det krystalklare vand og nyd en dag på havet. Denne udflugt med Waterhoppers anvender sig både til erfarne snorklere og begyndere.
Ikke inkluderet:
Mad og drikkevarer
Tag med os på et 4 timer langt SUP-eventyr! Snorkel, svøm, hop fra klipper og nyd at glide på dit bræt langs Rhodos maleriske kyst. Der kræves ingen tidligere erfaring. Introduktion på land af erfarne instruktører inden det er tid til at komme i vandet.
Inkluderet:
Enkle snacks og frugt
Øvrig information:
Snorkeludstyr kan lånes. Udflugten er velegnede for børn over 12 år.
Bus til byen Monolithos, hvor vandreturen op ad Akramitis-bjerget, Rhodos' næsthøjeste bjerg, begynder. Vandreturen stiger gradvist langs de grønne skrænter, og der er en flot udsigt over Apolakias-bugten. Efter den krævende første etape vil der være en gåtur over enge med duftende og farverige krydderurter til Johanneskapellet. Her er et velfortjent stop inden vandringen fortsætter op ad bjerget. Når man først er på toppen, er der udsigt over Rhodos' indre, øerne Halki, Alimia og Tilos. Måske kan du endda se Karpathos. Ned ad en vandresti gennem fyrreskoven, der fører os til byen Siana.
Øvrig information:
Sværhedsgrad: Rimelig svær
Vandring: Ca. 5-6 timer
Aldersgrænse: Min. 10 år
Udflugten tilbydes kun i højsæsonen
Du bliver kontaktet dagen inden udflugten for nøjagtigt afhentningstidspunkt
Tag med på en halvdagstur til Lindos og oplev Rhodos' bedst bevarede Akropolis med bygninger fra middelalderen og antikken i tusmørke. På toppen af byen ligger Akropolis, 116 meter over havets overflade, og langs skråningerne ligger de hvidkalkede huse. Slottet, der omgiver Akropolis, blev bygget af Johannesridderne for at beskytte den historisk vigtige handelsby Lindos. Guidet tur inde i Akropolis og der er også tid til at opleve Lindos på egen hånd. Gå en tur i de smalle brostensbelagte gader, shop lidt eller snup en bid mad på en af tagterrasserne.
Indgår ikke i prisen:
Entré til Akropolis indgår ikke i prisen og skal betales på stedet. Pris 12 EUR pr. person. Nedsat pris for pensionister og gratis for alle under 25 år (legitimation påkrævet).
Mad og drikkevarer.
Tag hele familien med, og oplev Rhodos' strande og bugter. Nyd det krystalklare vand i Anthony Quinn-bugten, og opdag arrangørens egen Fun Island i Ladiko-bugten til vandlege, solbadning og svømning. Benyt lejligheden til at prøve SUP, kano eller snorkling. Der vil også være et stop ved Kallitheas kilder, som siges at have helbredende kræfter. Der er to soldæk om bord samt skyggefulde siddepladser.
Indgår:
Frokost bestående af traditionel græsk mad
Drikkevarer (vand, sodavand eller vin) ad libitum
Øvrig information:
Snorkeludstyr, SUP og kanoer kan lånes.