Rhodos
Transfer
Fra lufthavnen til det første hotel i Ialyssos er der ca. 15 min. Til Rhodos by og Ixia tager det ca. 25. min. Til Kalithea tager det ca. 30 min. og til Faliraki ca. 40 min. Til Afandou tager det ca. 50 min. og til Lindos ca. 1 time. Til Lardos og Kiotari tager det ca. 1 time og 15 min. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen. Lang ventetid i lufthavnen må påregnes ved hjemrejse.
Tidsforskel
Dansk tid + 1 time.
Strande
Rhodos' østkyst anses for at have de bedste og mest børnevenlige sandstrande. På vestkysten kan sandet være blandet med rundslebne småsten, og her blæser den kølende Middelhavsvind. I Lardos findes gode bademuligheder med groft sand eller rullesten. Sandstranden i Kalithea er grovkornet med småsten. Omkring Lindos findes flere gode badebugter. Stranden i Afandou består af sand og sten.
Aktiviteter
I Afandou, ca. 20 km fra Rhodos by, ligger en 18-hullers golfbane. Fra Kalithea afgår der dagligt dykkerture. Der er vandsportsmuligheder ved de fleste strande.
Sprog
På Rhodos taler man græsk. Mange taler også engelsk.
Valuta
Euro (EUR)
Skatter og afgifter
Miljøafgift i Grækenland Det græske parlament har besluttet at der skal være et miljøafgift for turister. Afgiften varierer mellem 0,05 og 10,00 EUR pr. hotelværelse og nat, afhængigt af hotellets officielle klassifikation. Bemærk venligst, at Apollos klassificering af hotellerne kan afvige fra den officielle hotelklassifikation.
Afgiften betales til hotellet ved ind- eller udtjekning og er derfor ikke inkluderet i rejsens pris. Betalingen sker med kort eller kontant, vær opmærksom på, at nogle hoteller kun accepterer kontant betaling.
Marts-oktober: 1-2 stjerner: 1,50 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat 3 stjerner: EUR 3,00 pr. værelse/lejlighed pr. nat 4 stjerner: EUR 7,00 pr. værelse/lejlighed pr. nat 5 stjerner: EUR 10,00 pr. værelse/lejlighed pr. nat
November-februar: 1-2 stjerner: 0,50 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat 3 stjerner: 1,50 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat 4 stjerner: 3,00 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat 5 stjerner: 4,00 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat
Transport
Der er gode bus- og taxiforbindelser på øen. Biler, scootere og cykler kan lejes. Bilfærger forbinder Rhodos med Piræus/Athen. Både til øvrige græske øer og Tyrkiet. Der er flyforbindelser til Athen, Thessaloniki og mange græske øer.
Natteliv
Et godt forlystelsesliv, hvor det meste er koncentreret ved Rhodos by. I nogle dele af byen ligger musikbarer, diskoteker og barer side om side. Inde i den gamle bydel er forlystelseslivet mere sofistikeret. I Faliraki er der mange barer. I de andre byer er betydeligt mere rolige, og aftenen tilbringes på en af de hyggelige taverner. I Lindos er der flere hyggelige caféer og barer.