Velkommen til den grønne ø Samos, beliggende nær Tyrkiets kyst. Når du rejser til Samos, kan du slappe af i smukke turistområder, og lige bagved finder du det ægte græske hverdagsliv. Vi anbefaler dig at udforske Samos i en lejebil nogle af feriedagene og opleve nogle af de 300 strande, som findes på Samos. Olivenlundene indbyder til skønne vandreture, og på de græske taverner kan du nyde middag med udsigt over Det Ægæiske Hav.

Mere om rejsemålet

Samos - strandenes ø

Den frodige ø Samos har meget smukt at byde på. Her bydes på høje bjerge og dybe dale med flere hundrede strande, der lokker turister og lokalbefolkning år efter år. Samos har både store og små strande, med alt lige fra naturlige badebugter og afsides beliggende rullestensstrande, der kun nås med båd, til nogle få, større sandstrande såsom kendte Psili Ammos.

Byer med charme

Rejs til Samos med Apollo og oplev nogle af de fem forskellige byer med hver sin karakter og atmosfære. Kokkari er en romantisk lille fiskerby, der har vokset sig større de seneste år. Sæt dig på en restaurant langs med kajen og smag de friske blæksprutter.

Samos by, der også kaldes Vathi, er øens hovedstad. Gå en tur i de hyggelige gågader omgivet af butikker, restauranter og caféer. Perfekt for dem, der vil kombinere en by- og badeferie.

Pythagorion er i dag det mest udviklede turistområde på Samos. Trods dét, har byen bevaret sin pittoreske skønhed og charme. Byen er på UNESCOs Verdensarvsliste, takket være øens mange arkæologiske fund.

Hvis du bare vil tage det roligt, er Votsalakia et oplagt valg. Her trives hele familien, og dagene tilbringes ofte på den kilometerlange sand- og rullestensstrand. Om aftenen er hovedgaden et naturligt samlingspunkt.

Rejs til Karlovassi som ligger lidt væk fra turistområdet. Det er den næststørste landsby på Samos og ligger smukt nord for øen. Om sommeren falder det til ro og Karlovassi bliver en sjov oase med det lokale folkeliv i fokus. For dem der har lyst, er der en række barer, restauranter, caféer og natklubber.

Oplevelser på Samos

Samos' lange historie har resulteret i flere antikke ruiner og seværdigheder, der bare venter på at blive oplevet. Nogle eksempler er Heratemplet og Klostret Timiou Stavros, der blev bygget i 1500-tallet. Hvis du vasker dig i det myteomspundne kildevand, siges du at blive fri for alle dine synder.

Med sit bølgende grønne landskab er Samos en perfekt ø for hiking. Hvis du tør, kan du vandre op til Samos' højeste top Vigla! Ellers er Nattergaledalen og Drakai til Potami fantastiske vandremuligheder.

Vil du opleve mere af Samos?

Apollos udflugter på Samos er en god og nem måde at opleve det bedste af øen på! Sol og bad ved paradisøen Samiopoula eller tag med til den uberørte perle Kassonisi på det østlige Samos. Hvis du er historieinteresseret, er udflugten til naboøen Patmos et must. Her besøger vi bl.a. Apokalypse-grotten, hvor evangelisten Johannes skrev Åbenbaringen, og Johannesklostret på toppen af øen i byen Chora.

Apollos hoteller på Samos

Apollo tilbyder et bredt udbud af hoteller på Samos, hvor du bl.a. kan vælge alt lige fra hyggelige, små lejlighedshoteller og charmerende græske hotelperler. Doryssa Theorem, et af vores udvalgte Apollo Mondo One of a Kind-hoteller, er et lækkert boutique-hotel med perfekt placering i Pythagorion, og præges af kvalitet og lokker med gennemtænkte detaljer. Er du mere til All Inclusive, så finder du det på hyggelige Samaina Inn i den hyggelige by Karlovassi.