Transfer
Læs mere om transfer i Sivota her.
Strande
Badebyens Sivotas største aktiv er naturligvis de gode strande med det krystalklare vand og de smukke sandbunde, der ligger både i selve byen og i udkanten af byområdet. Strandene Zavia og Zeri er børnevenlige og flankeret af oliventræer, mens stranden Agia Paraskevi (ca. 7 km. fra Sivota) har udsigt til en af de mange, smukke frodige øer ud for kysten i Sivota. Det er også en god idé at stikke til søs med båd eller vandtaxa og gå på opdagelse langs de fine ubeboede øer, hvor der er diskrete badebugter og skjulte grotter.
Skatter og afgifter
Miljøafgift i Grækenland Det græske parlament har besluttet at der skal være et miljøafgift for turister. Afgiften varierer mellem 0,05 og 10,00 EUR pr. hotelværelse og nat, afhængigt af hotellets officielle klassifikation. Bemærk venligst, at Apollos klassificering af hotellerne kan afvige fra den officielle hotelklassifikation.
Afgiften betales til hotellet ved ind- eller udtjekning og er derfor ikke inkluderet i rejsens pris. Betalingen sker med kort eller kontant, vær opmærksom på, at nogle hoteller kun accepterer kontant betaling.
Marts-oktober: 1-2 stjerner: 1,50 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat 3 stjerner: EUR 3,00 pr. værelse/lejlighed pr. nat 4 stjerner: EUR 7,00 pr. værelse/lejlighed pr. nat 5 stjerner: EUR 10,00 pr. værelse/lejlighed pr. nat
November-februar: 1-2 stjerner: 0,50 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat 3 stjerner: 1,50 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat 4 stjerner: 3,00 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat 5 stjerner: 4,00 EUR pr. værelse/lejlighed pr. nat
Værd at vide
Sivota er kuperet og har mange trapper. Vores Servicekontor er beliggende i Parga ca. 45 minutters kørsel fra Sivota, og vi har service på nogle af hotellerne få gange i løbet af ugen.
Natteliv
I Sivota er der 2 natklubber i højsæsonen.