Strande i Sivota
- vores 5 bedste strandtips
I Sivota og omegn er der masser af dejlige strande at opdage under din ferie! Her anbefaler vi nogle af vores favoritter, som du ikke må gå glip af.
Find og book din rejse til Zagoria
1. Bella Vraka
Den hyggelige lille strand Bella Vraka ligger på øen Mourtemeno og for at komme dertil skal man vade i det krystalklare vand. Svømmesko gør det nemmere at gå gennem vandet og et tip er at skifte til badetøj inden du begynder at vade, for nogle steder når vandet op til lårene. Der er ingen taverner på stranden, så tag en picnic og rigeligt at drikke med. Nogle gange stopper en båd ved stranden og sælger alt fra vand og frappé til kølende drinks. Øen kaldes også gedeøen, netop af den grund, at der bor mange geder her, som godt kan lide at gå en tur ned ad stranden for at se, om de badende har noget at byde på. På øen er der endnu en strand, som nås via en sti gennem skoven.
Hvis du bor på Sivota Retreat - powered by Playitas er denne specielle strand lige under dit hotel. Hvis du bor på et andet hotel, er den nemmeste måde at komme hertil til fods, på cykel eller med taxa, da der er få parkeringsmuligheder.
Stranden Bella Vraka
2. Mega Ammos
Mega Ammos, et par kilometer syd for Sivota, er mange menneskers yndlingsstrand. Udover at det er en dejlig strand og vandet er krystalklart, så er her også flere gode restauranter. Solstolene og parasollerne hører til restauranterne, og spiser du frokost eller bestiller drikkevarer hos dem, kan du som regel låne solstolene gratis. Hvis du vil bo tæt på denne strandperle, så tjek Apollo Mondo Boutique-hotel Isola Verde, der ligger en kort gåtur fra Mega Ammos-stranden.
3. Mikri Ammos
Ca. en kilometer fra Mega Ammos ligger den lille strand Mikri Ammos, som er en skjult perle, hvor man kan søge skygge under træerne. I grønne omgivelser med krystalklart vand kan du slappe af eller få en god drink i strandbaren
Mega Ammos strand
4. Blå Lagune
At besøge Den Blå Lagune på øen Mourtos er næsten et must under din ferie i Sivota. Vandet her er krystalklart, og du kan kun komme hertil med båd. Mange grækere kalder stranden for Pisina-stranden efter det græske ord for pool; pisina. Og det er en rigtig god beskrivelse. At svømme her er virkelig som at svømme i en pool. Tag noget brød med og smid det i vandet, og masser af fisk vil samle sig omkring dig. Her går udflugter, og det er også muligt at tage taxabåd fra havnen her. Men det hyggeligste er nok at leje sin egen båd i et par timer og komme hertil.
5. Caravan-stas
Cykel eller lej en bil og besøg den populære Karavostasi-strand. Her venter en 2 kilometer lang sandstrand i naturskønne omgivelser, hvor du ikke skal trænge sammen med andre. Hvis du bliver træt af solstolen, kan du leje en kajak, snorkle i det krystalklare vand eller hvorfor ikke prøve en anden vandsport.
Blå Lagune
Tips og inspiration
Se alle vores rejsetips til Kreta, find og book en rejse til Kreta eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.