I løbet af de seneste år er Tsilivi blevet en af de mest populære turistbyer på Zakynthos. Hertil rejser mange børnefamilier og nyder den lavvandede sandstrand. I Tsilivi kan du også se frem til et stort udbud af restauranter.

Mere om rejsemålet

Tsilivi på Zakynthos' nordkyst er børnefamiliernes favorit. Byen ligger omgivet af oliventræer og pinjeklædte bjerge og har en lang og børnevenlig  finkornet sandstrand som strækker sig 2 kilometer.  Langs hovedgaden i Tsilivi ligger der cafeer, taverner og restauranter. Der er også en del barer i byen, alt fra små hyggelige steder til sportsbarer med mere fart på.

Inde i Tsilivi er der også et lille forlystelsescenter der hedder Bowl 'm Over, hvor man kan bowle, spille billard, fodbold og airhockey. På legepladsen kan de mindste have det sjovt, og når I bliver sultne, er her mulighed for mad og drikke.

Lavvandet strand og sjov vandpark

Tsilivi Beach er 2 kilometer lang og har hvidt sand og krystalklart vand,  her e tid til leg for både store og små. Solstole og parasoller kan lejes, og når sulten melder sig er her udeserveringer og barer. Her er også vandsportsfaciliteter. Tsilivi Water Park er relativt lille og overskuelig og sjov for alle aldre. Her er flere vandrutsjebaner, en Lazy River og en pool med jacuzzi. Her er også en sektion for de allermindste.

Oplev mere af Zakynthos

Zakynthos er en af de smukkeste Ioniske øer, med frodige bjerge og lavvandede strande med klart blåt vand. Den bedste måde at opleve Zakynthos på er i lejet bil. Kør til små badebugter eller til den naturskønne Gerakas Beach og se de udrydningstruede havskildpadder Caretta Caretta. Husk også et besøg til Smugglers Wreck.  Du kan enten tage på egen hånd eller tage med på Apollos udflugter. Se vores udflugtsprogram her.